Frihedsforbud & Formynderi | Analyse | Amalie Lyhne

Indholdsfortegnelse
Resume af teksten:

Ordforklaringer:
- jævnaldrende:
- paradoksalt:
- klichéfyldt:
- lindrende:
- menneskelivets iboende ensomhed:
- spiddende humor:
- ‘berigede’:
- overførselsindkomst:
- risikoadfærd:
- folkesundhedsstatistik:
- lutter minustal til ethvert makroøkonomisk lagkagediagram:
- formynderi:
- krydsfeltet:
- Cyklistforbundet:
- Rådet for Sikker Trafik:
- potentielt hjerneskadede:
- sosu-assistenter:
- statsautoriseret:
- Alternativet:
- prisværdige:
- strømline:
- samfundets grafer:
- filet mere og mere på friheden:
- runge:
- forebyggelse:
- monstrøse:
- civilsamfundet:
- hospice:

Folk har ret til at leve deres liv, som de ønsker

Den offentlige debat er præget af ‘tandhjulsargumenter’

Folk vil ikke betale for andres ulykke

Velfærdssamfundet reducerer mennesker til statistik og stjæler deres frihed

Samfundets formynderi skyldes hensynet til økonomien

Nutidens regulering er kun begyndelsen

Der er brug for et andet velfærdssamfund

Logos - Lyhne taler til fornuften

Modsætning lader læseren vælge side

Glidebaneargument viser, at velfærdssamfundet vil ødelægge vores frihed

Konkrete eksempler viser, at det offentlige formynderi går for vidt

Sund fornuft taler mod behovet for forbud

Patos - taler til modtagernes følelser

Lyhne taler til læserens grundlæggende medfølelse og sympati

Etos-appel - Amalie Lyhne opbygger sin troværdighed

Oplevelsen af vennens tragiske død giver troværdighed

Lyhne fremstiller sig selv som en engageret debattør

Sproglige og retoriske virkemidler:
- Overdrivelse overbeviser om, at udviklingen er forkert
- Ordvalgsargumenter viser, at forebyggelse er noget dårligt
- Brugen af “du” og replikker skaber fællesskab med læseren
- Ironi viser, at formynderi er latterligt
- Sammenligning viser, at velfærdsstaten er gået for vidt
- Vurdering og argumentation:

Argumentationen er en målrettet og effektiv provokation

Argumentationen er en målrettet og effektiv provokation

Lyhne bruger stråmandsargumentation

Eksemplerne holder ikke vand
- Diskussion:

Blander samfundet sig for meget i vores liv?

Er vi på vej til et forbudssamfund uden personlig frihed?

Er frihed og velfærdssamfund en modsætning?

Må samfundet begrænse folks frihed, så de ikke koster os penge?

Uddrag
Amalie Lyhne indleder sit debatindlæg med at fortælle om sin vens liv og død. Hun beskriver, at vennen før sin død som 32-årig gav humor og kærlighed til folks liv.

Men også at vennen røg, havde ubeskyttet sex, fester og kun var en udgift for samfundet. Lyhne beskriver så, at “tandhjulsargumenter” i stigende grad præger samfundsdebatten.

Argumenterne går ud på, at alle skal fungere optimalt i “samfundsmaskinen” og ikke give samfundet ekstraudgifter. Derfor må samfundet gennem påbud og regler forhindre, at borgerne kommer til at skade eller bare lever usundt.

Hun nævner en lang række forslag, som er eksempler på tandhjulet argumenter f.eks. påbud om at køre med cykelhjelm og forslag om tvungne madordninger i børneinstitutioner.

Hun frygter, at forslagene peger frem mod et ensrettet samfund, som går ud over den enkeltes frihed og måske kan udvikle sig til en voldsom overvågning af hele livet.

Hun efterlyser derfor et samfund, som koncentrerer sig om at hjælpe de svageste, men blander sig langt mindre i almindelige menneskers liv.

---

Nutidens regulering er kun begyndelsen
Amalie Lyhne mener, at fremtiden vil byde på langt mere regulering af folks liv, hvis de såkaldte ‘tandhjulsfolk’ får lov at bestemme:

Et frit og værdigt menneskeliv kræver plads, og pladsen er ved at være for trang i vores monstrøse velfærdsstat. For hvornår bliver tandhjulsfolkene tilfredse?

Når vi alle har et perfekt bmi , hvide tænder og den rette livsindstilling (uddan dig, få et godt job, betal din skat og lev sundt)?

Og hvornår er det ikke længere nok med cykelhjelmen? Hvornår skal vi også have taget ugentlige blodprøver, have en chip i nakken, som konstant måler blodtrykket, og en obligatorisk skridttæller om håndleddet, som sender en besked til kommunen, hvis du tager den af?

I citatet tegner Lyhne et billede af en gennemreguleret fremtidsverden, hvor staten konstant tjekker vores helbred og bestemmer over hele vores liv
- og måske endda straffer os, hvis vi ikke følger dens bestemmelser.

Der er brug for et andet velfærdssamfund
Amalie Lyhnes synspunkter om menneskets individuelle frihed hænger naturligt sammen med hendes ønsker om fremtidens samfund:

En anden retning kræver en anden type velfærdssamfund. En mindre stat, som koncentrerer sig om kernevelfærd og hjælp til de svageste – og lader alt andet ligge. Et samfund, hvor staten fylder mindre og civilsamfundet mere.

I citatet kan du se, hvordan hun argumenterer for en meget mindre velfærdsstat, hvor staten kun skal tage sig af de absolut vigtigste opgaver: “kernevelfærd og hjælp til de svageste”.

Til gengæld skal borgerne selv løse de andre opgaver gennem frivillige fællesskaber som foreninger og lokalsamfund - det som Lyhne kalder for “civilsamfundet”.

Logos - Lyhne taler til fornuften
Amalie Lyhne gør i sit debatindlæg en del ud af at tale til modtagerens fornuft.

Hun gør det bl.a. ved at bruge modsætninger og underbygge sine synspunkter med konkrete eksempler samt bruge et glidebaneargument.

Modsætning lader læseren vælge side
Amalie Lyhne appellerer til sin læsers fornuft ved at opstille klare modsætninger, som læseren kan vælge imellem.

Det ene alternativ er den nuværende “monstrøse velfærdsstat”, mens det andet er er “En mindre stat”:

Et frit og værdigt menneskeliv kræver plads, og pladsen er ved at være for trang i vores monstrøse velfærdsstat. For hvornår bliver tandhjulsfolkene tilfredse?

Når vi alle har et perfekt bmi , hvide tænder og den rette livsindstilling (uddan dig, få et godt job, betal din skat og lev sundt)? I Lyhnes fremstilling af den nuværende velfærdsstat, fremstår den ikke som et særligt behageligt sted.

Det er et sted, hvor staten gennem ‘tandhjulsfolkene’ kommer til at bestemme over hele dit liv, og hvor du må underordne dig dens krav. Det er hverken et “frit” eller “værdigt” liv, som hun skriver. I modsætning hertil opstiller hun alternativet:

En anden retning kræver en anden type velfærdssamfund. En mindre stat, som koncentrerer sig om kernevelfærd og hjælp til de svageste – og lader alt andet ligge. Et samfund, hvor staten fylder mindre og civilsamfundet mere.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu