Indledning
I foråret 2016 debuterede den nu 61-årige Nis-Christian Bredholt med digtsamlingen ”Freischwimmer”. Det er mildest talt en stor bedrift af forfatteren, at denne bog overhovedet er blevet udgivet.
Forfatteren har nemlig dels været ordblind hele livet, og fik i 1996 stillet diagnosen sklerose; en sygdom, der i perioder har gjort det noget nær fysisk umuligt at skrive noget som helst.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den grå giraf der en morgen står i stuen , er et godt eksempel på et billedligt virkemiddel. I virkeligheden er det den nye lift, som fra nu af skulle være en del af indretningen.
Vi får i stedet forestillingen om et stort monstrum, som ingen væsentlig egenskab har, udover at fylde i tilværelsen.
Det kan undre, at giraffen, verdens højeste dyr, trods sit fabelagtige udseende med de lange læmmer ikke har fået nogen større symbolfunktion.
Den grå farve er ubevægelig og følelsesløs , men samtidig meget solid og stabil. Vi får hermed formidlet et samlet billede af den solide lift, som hjælper den ubevægelige Nis-Christian Bredholt.
Bredholt bruger generelt et meget beskrivende billedsprog, da han efter diagnosen kun kan fortælle om, hvad han ser. ”Jeg ligger oppe i sengen og betragter giraffen, som elegant har løftet mig fra kørestolen og på plads i sengen.”
Førhen skulle han ikke ligge stille i sengen, men kunne føle og gøre som alle andre, men disse sanser har sklerose med tiden taget fra ham.
Hver detalje observeres og tolkes, så hele hans tilværelse fyldes med giraffer og farver, i stedet for den triste og grå virkelighed.
Bredholt stræber efter at blive set som et menneske, som tilfældigvis har et handicap og ikke en handicappet!
Skriv et svar