Indledning
Fravær er en novelle fra novellesamlingen “Ly” der blev skrevet af Christian Kampmann i 1965 under Modernismen, som befandt sig i 1950'erne og 60'erne.
Novellegenren er fiktion, men der er også tale om en realistisk novelle, i og med at det er noget der kunne foregå i den virkelige verden.
I denne novelle er der de ideelle genretræk. Såsom at der er præsenteret få personer, hvor man kun får et begrænset kendskab til de enkelte personer i novellen.
De centrale personer vi får hensigt af i novellen er Jørgen og hans kone. “Fravær” er der kun en bestemt konflikt, og handlingen strækker sig over en utrolig kort tid.
Novellen har derudover også en klassisk novelle start, hvor den begynder in medias res uden nogen form for forhistorie eller lignende, og dermed bliver læseren kastet ind i medias res, hvor den samt også slutter meget åbent.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Novellens handling udspiller sig i et opbrudt handlingsforløb, med flashback. Den starter i nutiden hvor man hører Jørgens tanker om et brud på deres parforhold
derefter kommer der et flashback til deres tur i sommerhus, og der kommer også et flashback til turen året før hvor konens børn også var med.
Teksten er opbygget så den starter in medias res, det vil sige at man ikke for nogen form for forhistorie, man lander direkte inden i handlingen eller konflikten som er deres parforhold, allerede på første linje hører man det mulige brud imellem dem.
Den slutter også med en åben slutning, den slutter midt i en samtale hvor hun ikke lige ved hvad hun skal svare .
Plot twisten i denne novelle er som nævnt at Jørgen og hans kone har nogle parforholdsproblemer, som de ikke kan få løst. Dette kommer tydeligt til udtryk på deres ferie i sommerhuset.
Konflikten i ”Fravær” er at parforholdet har meget svært ved “finde” hinanden og i og med at de ikke forstår hindanden. Dette kan f.eks. ses linje 85
hvor parforholdet går i seng, hvor i mørket udbryder konen i frustration angående nogle strømper hun havde købt for at glæde Jørgen, hvor hans respons er ”strømper i den pågældende nuance eventuelt kunne få ben til at se kraftigere ud,..”
Dette tager konen som om at hendes mand siger til hende at hun er tyk, hvor at Jørgens intention muligvis ikke var i ond tro.
Dog i stedet for at tage konflikten med sin kone og få redt trådene ud, benytter Jørgen sig af forsvarsmekanismen regression
da han ikke føler sig i stand til at klare konflikten, regredere han til en mere uselvstændig adfærd ved at med at sige godnat, og derefter appellere til sin kones omsorg gennem at forfører hende intimt.
Dette er i novellen et vendepunkt hvor man tror det tipper den anden vej, da de elsker med hinanden i sengen, kunne læseren godt tænke nu vender det.
Det var dog alligevel kun en afværgelse af et skænderi som Jørgen bevidst foretog sig. Ud fra teksten kan det ses at dette ikke er usædvanligt, da Jørgen ofte ikke er hjemme, da han enten arbejder eller går flere ture for sig selv.
Hvilket medfører i at det er svært for konen at snakke om hendes frustrationer, og dermed kommer konflikterne flere gange i novellen ud af det blå.
F.eks. siger konen lige pludselig siger til morgenmaden at Jørgen at han har svigtet hende, hvilket hun holder hun gennem hele novellen, hvor Jørgen ikke forstår hvorfor.
Skriv et svar