Forurening | Analyse

Indholdsfortegnelse
S. 86
- Luften
- Drivhusgasse

S.87
- Jordens klima

S.88
- Jordens klima
- Det bliver varmere - og hva’ så?

S.89
- Det bliver varmere - og hva’ så?
- Syreregn

S.90
- Planterne skades
- Dyrene forsvinder

S.91
- Lydforurening
- Lyd stresser dyr
- Hvaler i fare

S.92
- Hvaler i fare
- Lydmåling
- Partikelforurening

S.93
- Partikelforurening
- Vi bliver syge

S.94
- Vi bliver syge
- Forurening af grundvand
- Rent grundvand

S.95
- Forurening af grundvand
- Rent grundvand
- Vand på flaske
- Gødning til planter

S.96
- Gødning til planter
- Forurening med nitrat

S.97
- Hormonvirkende stoffer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
S. 86
Luften
- Luften, som ligger i et ca. 100 km tykt lag omkring Jorden, kalder vi Jordens atmosfære

- Luften er sammensat af forskellige gasser. Størstedelen, 78 %, er kvælstof Kvælstof Har navnet N (Nitrogen) på kemisprog. Luften består foruden kvælstof også af ilt. Ilt udgør 21 % af luften. Ilt hedder O (Oxygen) i kemiens verden.

- der er også små mængder af andre gasser omkring os (ca. 1 %). Kuldioxid er den gas, vi og andre dyr udånder.

- Ved hjælp af Solens energi omdanner planterne kuldioxid og vand til sukker og ilt. Sukkeret bruger planterne til vækst og til energi. Ilten er planternes restprodukt, og den frigøres til luften.

Drivhusgasse
- fra målinger, at luftens indhold af kuldioxid er steget gennem de sidste 150 år.

- den rigeste del af verden bruger vi større og større mængder energi til varme, transport og elektricitet. Samtidig med at hvert menneske bruger mere energi, er vi også blevet langt flere mennesker.

- Før industrialiseringen brugte man mest vedvarende energi. Vinden drev sejlskibene og vindmøllernes kornkværne. Der lå vandmøller ved hver en å, og varmen fik man ved at brænde træ fra skoven. Den kuldioxid, som blev dannet ved forbrænding af træet, svarede til den mængde, som de nyplantede træer optog ved fotosyntese.

- man havde brug for mere energi og begyndte derfor at brænde kul og olie. Kul og olie er dannet af planter og dyr, som levede for mange millioner år siden.

S.87
Jordens klima
- Kuldioxid kan, ude i atmosfæren, virke, som det vi kalder en drivhusgas.

Drivhusgasserne tillader Solens stråler at trænge gennem atmosfæren og ned på Jorden. Her varmer de Jorden op. Men drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud igennem atmosfæren, og der bliver derfor varmere nær Jorden.

- Uden drivhusgasser ville vores Jord være en iskold klode. Men øges mængden af drivhusgasser i atmosfæren, stiger temperaturen på Jorden, og vi risikerer, at klimaet forandres.

- Andre forskere mener, at drivhusgasserne ikke har stor betydning, men at det er aktiviteter på Solens overflade, der har størst indflydelse på Jordens klima.

- Man har dog besluttet, at vi skal udlede mindre kuldioxid til atmosfæren for at komme usikkerheden til gode.