Indholdsfortegnelse
- Hovedemne:
- Underemne:
- Problemstilling:
- Hvad er plastik:
- Cracking:
- Polymerisation:
- Forarbejdningen:
Hvilke typer plastik findes der i vores hverdag:
Plast analyse:
1. (Densitet i forhold til vandet)
2. (flammetest)
3. Opløsnings- og varmhedstest
- Hvordan man gør det:
- Materialer:
- Hvor i verden bliver der mest forurenet:
- Hvilke strømmer i verdenen laver plastik i havet om til øer:
(bruger verdenskort med havstrømme)
- Hvorfor er forurening et problem?
- Bioplast del
- Resultat af nedbrydning:
- Hvorfor er plastikforurening et problem:
- Hvilken rolle spiller (plastikforureningen) for klimaet:
- Er der sammenhæng mellem plastik forureningen fra 50 år siden og nu? (perspektivering)
- Hvilke muligheder har vi for at stoppe plastik forureningen nu?
- Hvad kan man gøre for at stoppe plastik forureningen:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvad er plastik:
Plastik bliver rigtigt kaldt for plast og bliver anvendt til at gøre vores hverdag nemmerer som til plastikposer til at holde vores ting i.
Plastikkens formål er at gøre vores hverdag nemmere, men når vi smider plastik ud efter havde brugt det, så skader det vores natur.
Fordi plastik tager flere hundrede år at blive nedbrudt i naturen og havet. Plastik er fremstillet af råolie.
Råolie er lavet ud af mange forskellige kemiske stoffer.
Plastfremstillingen starter i en destilationsprocess, hvor man i en olieraffandari sepererer den tunge råolie i lettere olieprodukter.
Man deler dem fordi olien har forskellige molekyle vægt og koger ved forskellige temperatur. Det der primært bliver brugt til at lave plastik er gasolie og Nafta
Cracking: Olien bliver lavet om til Nafta som er en fraktion af råolie og derefter bliver den nedbrudt til mindre molekyler. Det er kemiske forbindelser som man kalder: Monomener.
Det er en molekyle som kan mindes sammen med andre molekyler og er plastens byggesten.
Polymerisation: monomererne sammenkobles til polymere. Det sker under høj temperatur og tryk.
I polymerisation brydes dobbeltbindingen i monomeren så elektronerne danner to enkeltbindinger som gør at de kan koble sig sammen med andre monomer med åben binding.
Forarbejdningen: Herefter forarbejdes polymererne på forskellige måder fordi at man i forarbejdninng afgør hvordan plastik kommer til at se ud og hvad man skal bruge den til. Og ved at tilsætte forskellige stoffer så kan man skabe forskellige plastmaterialer.
Der er forskellige typer af plastik, men alt plastik har en ting tilfælles: At de alle er opbygget af polymerer.
Polymerer er store og meget lange molekyler som er sammensat af mindre og kortere molekyler som kaldes monomener (molekyle som kan bindes sammen med andre molekyler).
Hvilke typer plastik findes der i vores hverdag:
Der er mange forskellige former af plast men jeg kommer til at tale om de to hovedgrupper i plast.
Den ene er termoplast og den anden er hærdeplast. Hærdeplast er en anden form for plast som ikke kan smeltes efter formgivning og hærdning.
Det er ligesom omvendt af hvad termoplast er. Den kan ikke smeltes efter formgivning fordi at den endelige polymerisation sker under hærdningen.
De enkelte polymerkæder bliver bundet sammen med meget stærke kemiske forbindinger. Så ved opvarmningen vil kæderne ikke glide som gør at de ikke kan smeltes.
Termoplast er en plasttype som kan formes ved opvarmning, men bliver fast ved nedkøling.
Processen kan gentages mange gange og kan udnyttes i forarbejdningen hvor materialerne opvarmes, formes og afkøles.
I termoplast ligger makromolekylerne mere eller mindre sammenfiltret mellem hinanden og har en relativt svag bindingskræfter mellem atomer. Termoplast Typer udgør ca. 85 procent af hele plastforbruget.
Skriv et svar