Indledning
”Fingre” skrevet af Friða Isberg er en del af novellesamlingen Kløe (2020) og er oversat fra Islandsk. En stræben efter det man ikke har kan være en personlig kamp for mange.

Følelsen af det uopnåelige er magnetismen mellem målet og standpunktet. Når man så opnår hvad man ønsker sig, er det sværere at opretholde værdien af det man bestræb sig efter til at starte med.

Man kan komme til at glemme værdien af det man har opnået fordi det ikke længere føles umuligt. Hertil kan det endelig gå op for en, om man egentlig virkelig havde brug for det, eller om man var vild med tanken om det.

Novellen drejer sig om et ungt par, hvor den ene af parterne har svært ved at finde kærligheden i deres forhold.

Hovedpersonen er meget skeptisk over for forholdet fordi hun aldrig har haft en kæreste. Hun har tidligere prøvet at satse på kærligheden med hendes tidligere bedste ven Stebbi, men det gik ikke. Så fandt hun Valur.

Uddrag
Som sagt blev der nævnt at hamsterne holder afstand til hinanden, som der også ses en sammenhæng mellem i teksten:

”Om aftenen tog vi ståltrådsnettet op, de snuste forsigtigt til hinanden, problemet var løst. De fik snesevis af unger, som jeg overlod til dyreforretningen til gengæld for tilgodehavender. ” (S. 1, L 39-41).

Stålnettet der er med til at adskille hamsterne, kan sammenlignes med en besjæling af hovedpersonens sociale parader ” …tredive centimeter tykke titandøre [...]

Størstedelen af min sociale energi går med at prøve at løfte disse tunge døre op.”(S.1, L. 15-17). Døre af titan er ikke særlig reaktionsdygtige og det fortæller os at det er lige så svært at komme ind på livet af hende

som det er at åbne en tredive centimers titaniumdør. Dette eksempel kaster lys over sammenhængen mellem hende og hamstret forsvarsmekanismer i differentieret målestok i forhold til

at der er tale om et stålnet og titandøre. Stålnettet hjalp hamsterne med at vænne sig til hinanden. Ens kan man tale om, hvorvidt hovedpersonens distancerede adfærd gavner forholdet med Valur på samme måde.

I starten af teksten bliver vi kort introduceret til miljøet ”Kom så, bil. Du kan godt. Jajajajaja. Sådan. Yes. Det var tæt på. Ingen kys. Husk det. Gå bare direkte ud i køkkenet.”(S. 1, L. 1-2)

Hovedpersonen sidder i bilen der har svært ved at starte op, men det lykkedes. Kæresteparret er på vej hjem til hovedpersonens mor og Valur får instrukser på hvad han skal, når de når frem.

I novellen møder vi 3 væsentlige personer, hovedpersonen, Valur og Stebbi og moren. Vi får ikke oplyst hovedpersonens navn, men vi får til gengæld nøje beskrevet hvem hun er på baggrund af hendes udtalelser om hende selv.

Hun fremstår, som en reserveret og selvstændig kvinde der har svært ved at åbne hendes personlighed : ”Jeg føler mig nogle gange som den mest værdifulde genstand på et gammelt nationalmuseum.” (S. 1, L. 11-12).