Indledning
Finanspolitik kan defineres som værende den politik, staten fører, i forhold til dens indtægter og udgifter, for at påvirke udviklingen i økonomien både i forhold til betalingsbalancen, produktionen, inflationen og beskæftigelsen.

Finanspolitik fungerer som en søsterstrategi til pengepolitik, hvor det er en centralbank, der påvirker en nations pengeforsyning. Disse to politikker anvendes i forskellige kombinationer til at lede et lands økonomiske mål.

Finanspolitikken er baseret på den britiske økonom John Maynard Keynes teorier og handler om, hvordan regeringen justerer dens skattesatser og forbrug med formålet om både at have indflydelse på og overvåge nationens økonomi.

Formålet med finanspolitikken er at skabe sund økonomisk vækst. Ideelt set bør økonomien vokse mellem 2%-3% om året, arbejdsløsheden bør være på sit naturlige niveau på 3,5% - 4,5%, og inflationen bør være på omkring 2%. Når dette ikke er opfyldt, kan staten gå ind og påvirke og regulere på dens indtægter og udgifter.

Indholdsfortegnelse
- Hvad er finanspolitik? Her skal i komme ind på stram og lempelig finanspolitik, og hvornår man skal føre hvilken form for finanspolitik.
- Hvilke finanspolitiske instrumenter har man? Her skal i komme ind på direkte og indirekte instrumenter, og hvilken type af instrumenter der virker kraftigst.
- Ud fra artiklen nederst skal i give en karakteristik af de forventede konjunkturer i 2020.
- Ud fra svaret til opgave 3, diskuter hvordan finanspolitikken bør tilrettelægges.
- Hvad er risikoen ved at lempe finanspolitikken for meget?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Finanspolitiske instrumenter er de midler, der bliver anvendt i finanspolitikken. Mere uddybet er det de udgifter og indtægter, man kan operere med på statsregnskabet. Der veksles mellem indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter.

De finanspolitiske indtægtsinstrumenter består af skatteprocenter (indkomstskat, sundhedsbidrag og arbejdsmarkedsbidrag), moms, giftskatter og energi- og miljøafgifter. Hvordan staten anvender indtægtsinstrumenterne, afhænger af hvilken form for finanspolitik, der føres.

Ved stram finanspolitik vil staten øge indtægterne gennem disse instrumenter, og omvendt ved lempelig finanspolitik. De finanspolitiske udgiftsinstrumenter består af indkomstoverførsler (SU, dagpenge osv.), offentlige investeringer, offentligt varekøb og offentligt ansatte.

Hvordan staten anvender udgiftsinstrumenterne, afhænger også her af hvilken form for finanspolitik, der føres. Ved stram finanspolitik vil staten sænke udgifterne gennem disse instrumenter, og omvendt ved lempelig finanspolitik.