Indledning
Enhver har sine tidspunkter, hvor man har brug for at sætte en facade på. Mange pakker deres følelser ind i en hård facade, for at virke selvsikre og uovervindelige.
Hvis man har oplevet noget, som ikke passer ind i de perfekte ramme for samfundets normer, i form af svigt, mobning, misbrug osv.… er den lettest måde, ikke at gøre noget. Men er dette den rette løsning?
Og hvor er forældrene i denne situation? Inde bag den grove facade, gemmer der sig måske et godt og kærligt menneske. Dette afspejles også i den franske kortfilm ”Fauve” lavet af Jérémy Comte i 2018.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kontraktmodellen kan beskrive Tylers karakterudvikling. I kontrakt er Tyler ikke til at skyde igennem. Han er en hård dreng, uden følelser. Han er tilpas, og harmoniserer med sin ven Benjamin.
Der hvor kontrakt burdet sker er vores konflikt. Tyler kan ikke længere være den hårde type, da han skal redde sin ven Tyler. Nu kan han ikke længere bare grine og være ligeglad, nu er det alvor.
Det er en uvant situation, hvor Tyler ikke må svigte sin ven. Kontrakten genoprettes, da Benjamin ikke længere er der. Kontrakten er bare ikke blevet et bedre sted, men Tyler har udviklet sig.
I ”Fauve ” er der et lavt fortælletempo, da fortælletiden er længere end den fortalte tid. Den fortalte tid er f.eks. hvor drengene har en dialog efter de så ræven.
Her får vi at vide, at Benjamin er vegetar, og at Tyler aldrig ser sin far. Her er det også tydligt at mærke de to drenges sociale miljø. Benjamin er en dreng, som kommer fra en middelklasse familie, da han har sneakers, og ”normalt” tøj på.
Det at han er vegetar, siger noget om, at hans familie går op i sundhed, og klima. Tyler, derimod, kommer fra underklassen, da han har slidte og beskidte joggingbukser på.
Derudover ser han heller ikke sin far. Her er der en tom plads, da vi ikke får at vide, hvorfor. I hvert fald kunne man tænke sig til, at han har oplevet omsorgssvigt, og netop derfor prøver at skjule sine følelser ved at sætte en hård facade på.
Fortælleren i ”Fauve” er eksplicit, da hans tanker afsløres gennem de filmiske virkemidler. Stilen er meget præget af den subjektive stil.
I starten af filmen er fortællerens spor sat. Vi er i en forladt togvogn, hvor der er non-diegetisk lyd, da der er blevet lagt en ”tinnitus lyd” over.
Kameraet er også tiltet, og kamerabevægelsen er i zoom. (00:30-00:52). Fortælleren vil gerne have os til at føle utilpashed, og at situationen er ukontrolleret.
Derfor er stilen meget subjektiv her. Gennem hele filmen er der blevet lagt et filter på, og der er blevet lavet colorgrading. Billedet er meget grumset, og med Low key belysning, som igen skal sætte temaet for plottet.
Det meste af filmen er filmet med håndholdt kamera. Dog da drengene Benjamin og Tyler sidder fast i cementen skifter kameraet til statisk. (06:18-08:20). Selvom denne bevægelse er en objektiv stil, fremstår den som en subjektiv bevægelse.
Skriv et svar