Europa 1918-1939 | Opgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Freden: Ideer og virkelighed
- Wilsons ideer
- Ikke forhandlinger, men et diktat
- Versaillestraktaten
- Territoriale bestemmelser:Alsace-Lorraine blev afstået til Frankrig
- Erstatningsbestemmelser:
- Militære bestemmelser:
- Vurderinger af Versailles-freden
- Grundlag for nye konflikter?

Krisen i 1930’erne
- Fascisme, nazisme og demokratiet
- Økonomisk krise efter verdenskrigen
- Fire økonomiske faser
- Erstatningsproblemet
- Verdenskrisen og politisk polarisering
- Vejen mod fascismen i Italien
- Mussolini og facistpartiet
- Fascisme
- Symboler og ideer
- Tyskland: Weimarrepubilkkens svaghed
- Modstanden mod Weimarforfatningen
- Inflation i 1923
- Verdenskrisen og Tyskland
- Hitler og nazistpartiet
- Hitlers vej til magten
- Hitler blev rigskansler i 1933
- Det nazistiske diktatur
- Nazismens ideologi
- Antisemitismen
- Appel til småborgerskabet
- Fortolkninger af nazismen
- Vejen mod holocaust
- “Endlösung”
- Hvem var ansvarlig?
- Kan man lægge historien bag sig?
- Tysklands udenrigspolitik
- Berlin-Rom aksen, 1936
- Østrig indlemmes, 1938
- München-aftalen, 1938
- Appeasementpolitikken
- Ansvar og fortolkninger
- Tyskland og skylden
- USA: Det store chok i 1929
- New Deal
- Keynesiansk politik
- Tidspunkt
- Tyskland
- Europa
- USA

Uddrag
Første Verdenskrig begyndte som en krig mellem stormagter, der hver for sig forsvarede deres interesser,

men efterhånden blev den fra fransk og britisk side opfattet og fremstillet som en kamp mellem demokrati og humanitet på den ene side og diktatur og barbari på den anden.

I den britiske krigspropaganda kaldtes tyskerne for ”hunner” med henvisning til det barbariske asiatiske rytterfolk, der overfaldt Europa i slutningen af 300- tallet.

Den tyske krigsførelse blev fremstillet som særlig grusom og hensynsløs – der henvistes til giftgassen og til sænkning af handelsskibe med uskyldige passagerer om bord.

Det blev desuden fremhævet, at hverken Tyskland eller Østrig- Ungarn var rigtigt demokratiske stater som Storbritannien og Frankrig. Deres kejsere havde ikke givet befolkningerne nogen indflydelse på udenrigspolitik eller militærpolitik.

I realiteten styrede også den engelske regering under krigen uden nogen parlamentarisk kontrol, men den kunne dog påberåbe sig at være dannet på grundlag af et flertal i parlamentet.

At Rusland, det tredje medlem af ententen, indtil 1917 var et enevældigt kejserrige, så man helt bort fra.

Briternes fremstilling af krigen kom til at dominere i USA – det lykkedes blandt andet briterne at kappe det telegrafkabel, der forbandt Tyskland med USA, så nyhedsstrømmen fra Europa kom fraStorbritannien.

---

Da USA trådte ind i krigen, var det da også den tyske ubådskrigsførelse, der blev brugt som det centrale argument.

Den amerikanske præsident Woodrow Wilson retfærdiggjorde den amerikanske krigsdeltagelse med idealistiske synspunkter.

Krigen gjaldt høje principper og skulle gøre verden ”safe for democracy”. I USA betragtede man sig som repræsentant for et mere fremskredentdemokrati. Det

der havde skabt katastrofen i Europa, var efter amerikansk opfattelse resterne af den gamle verdens dårligdomme – den nationale opsplitning, undertrykkelse af befolkningerne og gammeldags magtpolitik.

Den amerikanske krigsdeltagelse skulle medvirke til at skabe en bedre verden, krigen skulle være ”the war to end all wars”.

Hvis åbenhed, demokrati og respekt for national selvbestemmelse kom til at beherske det gamle Europa

ville fornuften have sejret over de overleverede strukturer, og krige ville kunne undgås. Det var den opfattelse, som præsidenten stod for.

Da kommunisterne tog magten i Rusland i november 1917, offentliggjorde de en række hemmelige aftaler

der var indgået mellem ententens deltagere. Det var aftaler om, hvilke gevinster de enkelte lande skulle have efter sejren. Den slags hemmeligt diplomati, hvor

ganske få personer i et lands regering indgik aftaler på hele nationens vegne, opfattede mange – også præsident Wilson – som en af årsagerne til krigen.

Hvis befolkningerne havde vidst, hvad der var regeringernes ”skjulte dagsordener” og skjulte forpligtelser, ville krigen måske ikke være brudt ud.

I en tale i januar 1918 proklamerede præsident Wilson, at der fremover skulle være tale om ”Åbne fredsaftaler, indgået ved åbne forhandlinger

hvorefter der ikke skal væreprivate internationale aftaler, men diplomatiet skal altid foregå åbent og under offentlighedens blik.” Præsident Wilsons idealer kom til udtryk i denne tale

hvor han fremsatte de såkaldte 14 punkter, der var hans og USAs forslag til grundlag for en almindeligfred.

Det centrale var her princippet om folkenes selvbestemmelsesret, altså at grænsedragningerne mellem staterne i Europa så vidt muligt skulle følge grænserne mellem de enkelte nationer.

Som en garant for den fremtidige fred skulle der etableres et ”Folkenes Forbund”, der skulle kunne løse konflikter, dels ved mægling, dels ved om nødvendigt at sætte magt bag ordene.Ikke forhandlinger, men et diktat

---

Mens Tyskland dog bestod som en samlet stat efter fredsslutningerne, gik det værre med Østrig-Ungarn og Tyrkiet.

Wilsons 14 punkter havde i virkeligheden forudsat opløsningen af Østrig-Ungarn, og dets opløsningsproces var allerede overstået

da freden blev sluttet i 1919. Det multinationale rige opløstes i en række nationale stater: Østrig, Ungarn, Tjekkoslovakiet

og andre dele af dets territorium blev indlemmet i Italien og Rumænien. Serbien, hvis konflikt med Østrig-Ungarn havde udløst verdenskrigen

fik Bosnien, Kroatien og Slovenien. På den måde fik attentatmændene fra Sarajevo 1914 deres drøm om et Storserbien opfyldt. Den nye stat kom til at hedde Jugoslavien (=Sydslavien).

Det tyrkiske imperium faldt sammen, og dets besiddelser blev gjort til mandatområder under Folkeforbundet (Syrien, Libanon, Jordan, Palæstina, Irak).

Under imperiets sammenbrud forsøgte Grækenland at erobre dele af det egentlige Tyrkiet, som havde en stor græsk befolkning.

Det slog fejl, men krigen mellem Grækenland og Tyrkiet betød, at der først sluttedes en endelig fredstraktat med Tyrkiet i 1923.

Af stor betydning var det, at USA, da det kom til stykket, fralagde sig ansvaret for traktaten. Den blev ikke ratificeret af den amerikanske kongres, som således underkendte

sin præsident. USA faldt tilbage i en isolationistisk politik. Først i 1921 undertegnede USA og Tyskland en separat fredsaftale.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu