Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mens musikken fra introen fader ud, bliver der klippet til en ny scene, hvor Daredevil jagter en kriminel mand, der er maskeret bag en elefanthue.
Efter en lang og kaotisk jagt gennem New Yorks gader får Daredevil endelig fanget forbryderen og sørger for, at han får sin straf.
Daredevil er en blind mand, der om dagen arbejder som advokat i New York, men om natten kæmper han i den gode sags tjeneste ved at jagte forbrydere og redde byens uskyldige borgere.
Daredevil er bare en af utroligt mange serier, der omhandler en superhelts kamp mod onde kræfter.
Disse overnaturlige mennesker, som besidder styrken, modet, viljen og ikke mindst handlekraften til at tage kampen op mod det onde og kæmpe for de rette værdier.
Film, serier, spil og tegneserier om superhelte har eksisteret i mange år og er noget, som altid har gjort stort indtryk på børn for hvem verden kan være stor og uforudsigelig.
En helt er en form for støtte og tryghed, og det er en af grundene til, at superhelte appellerer især så meget til børn. Superhelte er på den måde også en god måde at lære børn om værdier - godt og ondt, rigtigt og forkert.
Når man bliver ældre, er det normalt, at fascinationen ændrer sig fra superhelte til mere almindelige og realistiske helte.
Her begynder det at gå op for en at denne ekstreme form for mod, vilje og handlekraft, ikke behøver at være forbundet med overnaturlige kræfter, og heltene behøver måske ikke engang at være personificerede. Helte kan være mange ting.
Heltedyrkelse er et vidt begreb, og det behøver ikke at være en form for tilbedelse af sit idol, men kan blot være en form for inspiration eller en fascination for at gøre det rigtige.
En helt går altså fra at være en form for støtte og tryghed til at blive noget mere meningsfyldt, der kan inspirere en til at arbejde lidt hårdere, eller fx at yde en indsats for mennesker, som måske har brug for ens hjælp.
Det miljø som Daredevil og mange andre fortællinger om superhelte foregår i, er på en måde en ideel verden for en helt og især for en superhelt.
Der er linjerne mellem god og ond ikke så utydelige, som det er i vores verden. Der er de gode, der er de onde, og sådan er det bare. Hele historien i disse fortællinger går ud på, at en ond skurk laver problemer, hvorefter den gode helt kommer og sætter en stopper for ham.
Denne slags fortælling har før i tiden passet ind i vestens samfundssystem og har passet med den måde, vi så på de begivenheder, der skete rundt om i verdenen.
I dag er vi dog blevet mere nuanceret, og denne måde at dele ting op i ”de gode og de onde” fungerer ikke længere på samme måde.
I dag handler det ikke kun om det gode og det onde, for der er nødvendigvis ikke kun godt og ondt hos hver part.
Dette beskrives også i Magiens lyssværd i dette citat ”Krigene og konflikterne, der præger vores tid, er alt andet end sort-hvide, men tegnet i grålige nuancer, hvor der er masser af onde kræfter, men ofte ingen helt gode.”1
Skriv et svar