Indledning
I Danmark ser vi ikke særlig mange hjemløse, som vi ser i andre lande. Eller gør vi? I Danmark er der nemlig en del hjemløse, de er steder hvor vi ikke ser dem.

De gemmer sig steder hen, hvor der er varmt og trygt. Det bliver fortalt i en reportage der er udgivet i ”Kristeligt dagblad”.

I Danmark har de fleste af os beboere et job, og har nemt ved at få det. Vi har det godt i Danmark og ligger højt oppe på ranglisten over verdens mest lykkeligste lande, hvilket også siger en del om os danskere.

Men hvorfor er der så folk der er hjemløse, og hvordan bliver de det? Måske bliver folk hjemløse, fordi de har svært ved at finde et arbejde.

Eller rejser til landet Danmark for at få et arbejde så de kan få den gode løn der er sat i Danmark, men uden held om at finde det arbejde de drømmer om at få.

Hvad gør vi for de hjemløse i Danmark? Lader vi dem bo på gaden? Hvordan hjælper vi dem, med de ressourcer vi har?

Uddrag
I denne reportage er der meget fokus på de forskellige mennesker, og de resurser det kræver fra samfundet og Kristuskirken. Derfor er der tale om den offentlige sfære, og under dette er det den kulturelle offentlighed der er i fokus.

Grundet det handler om mennesker fra forskellige dele af verden, hvordan de bliver behandlet, hvilke udfordringer de har og så videre, hvilket er en del af begrebet kultur.

Derfor tænker jeg at denne reportage rammer den kulturelle offentlighed godt. Man kan også argumentere for at denne reportage rammer den anden offentlige sfære der findes, nemlig den politiske offentlighed hvor man har fokus på samfundsøkonomien og de sociale forhold.

Samfundsøkonomien og de sociale forhold er nemlig en stor faktor i denne reportage, grundet det handler om hvilke ressourcer Kristuskirken har sat til rådighed til mennesker uden et hjem, altså de hjemløse.

Der bliver benyttet en del interviews i denne reportage hvilket gør, at denne reportage karakteriseret ved blandt andet interviews hvor intervieweren refererer en del til de forskellige samtaler han har haft, med de hjemløse som var tilknyttet herberget.

I starten af teksten benytter Jon Gehlert sig meget af den forklarende fremstillingsform, i og med at han forklarer som en flue på vægen.

Der er ikke gjort brug af særlig mange direkte citater til at starte med i reportagen, men jo længere vi kommer ind i teksten begynder der at opstå flere direkte citater for eksempel "Vi kontaktede politiet for at sige, at nu var vi åbnet. De kender til problemet her i vintermånederne." det fortæller Per Heinecke.

Man hører blandt andet om et interview med en af de hjemløse ved navn Julian, som er en af dem der kommer på herberget der ligger et godt stenkast fra de dybfrosne københavnske søer på Indre Nørrebro nemlig Kristuskirken.

Julian fortæller blandt andet til intervieweren at, "Jeg har hverken hus eller familie i Rumænien. Her i Danmark kan jeg tjene penge til cigaretter og mad ved at samle flasker.

Ved festivalen i sommer (Roskilde Festival, red.) tjente jeg 3000 euro på flasker. Det er godt for mig i Danmark".

I denne reportage, bliver der anvendt scenisk fremstilling grundet vi er inde direkte i handlingens midte, så man på den måde får en fornemmelse af at være tæt på begivenheden.

Man kan også argumentere for at der er gengivelser af tale og tanke hvor der benyttes direkte tale, grundet Jon Gehlert gentager personernes replikker som om de var personens egne.