• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 2228

Indledning
Jeg vil analysere en socialrealistisk novelle med titlen "En god samvittighed", skrevet i 1880 af den norske forfatter Alexander Kielland.

I min analyse vil jeg fokusere på beskrivelsen af miljøet og personkarakteristikken af Fru Warden samt forfatterens holdning til hendes fremstilling.

Novellens tema er forholdet mellem rig og fattig. Dette vil jeg belyse gennem en karakteristik af Fru Warden og en beskrivelse af miljøet.

Vi følger en velhavende kvinde ved navn Emilie Warden i novellen. "Der var noget foruroligende i tonen, og hun havde en umådelig respekt for sin rige veninde."

Ud fra dette får vi at vide, at Fru Warden er velhavende. Dette bliver også tydeligt, når vi læser om hendes transportmiddel: "Holdt en lille elegant vogn forspændt med to fede, blanke heste."

Den elegante vogn viser hendes rigdom, og de to velplejede heste viser hendes overskud til at holde dem i god stand.

En anden indikator på hendes rigdom er, at Emilie har sin egen kusk: "Kusken så ud som en engelsk præst - i sort, tætknappet frakke."

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vores fortæller i denne novelle er en alvidende fortæller, hvilket tydeligt fremgår af antallet af forfatterkommentarer i teksten.

Et eksempel er, når han kommenterer hele situationen med de to damers samtale: "En egen tone, som erfaring har lært ham at bruge, når det gælder om at blive forstået - det vil sige forstået på en måde, der får den rige til at føle sig velgørende."

Derudover får vi også indsigt i andre karakterers tanker, udover vores hovedperson. Et eksempel er kusken: "Nu sad han atter rank som et lys og målte endnu engang med øjnene afstanden mellem trappetrinene.

Han noterede endda i sin hukommelse nummeret på den politibetjent, der havde overværet kunststykket, for at have et vidne at påberåbe sig, hvis hans beretning ikke skulle blive troet i stalden." Her får vi adgang til hans tanker.

Et andet eksempel er Fru Abel, hvor vi igen hører hendes tanker, da hun tager afsked med Emilie for første gang: "Intet kunne nu være mere fjernt fra den godmodige Frues karakter end misundelse; og alligevel - det var med en følelse af den art, hun i dag så efter den lette vogn.

Men om det var venindens gode hjerte eller den nydelige vogn, hun misundte hende, var ikke godt at vide."