Indledning
Dette er en komparativ analyse af “Hjelm har alle dage været en god ide” og ”Hvorfor smider vi en VW Golf fra 12 sal?” Jeg vil starte med at analyser den førstnævnte
hvorefter jeg vil gå over til en analyse af den sidstnævnte. Dernæst vil jeg sammenligning de to kampagnefilm.
Til sidst vil jeg vurdere de to kampngefilms gennemslagskraft hvor jeg vil sammenholde filmens indhold, fremstillingsform og medie med modtagerne.
Reklamerne omhandler sikkerhed i trafikken, hvor den ene fokuserer på, at man skal huske hjelm og den anden på, at man skal sænke farten.
Emnerne er sikkerheds emner, hvilket kan være svært at få modtageren til at interessere sig for. Derfor er det vigtigt, at deres gennemslagskraft er god, og at rådene bliver kamufleret bag god underholdning. derfor skal der også være et stærkt blikfang.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Reklamefilmens målgruppe er mænd, unge drenge og piger i alderen 10-35 år, der benytter cyklen som transportmiddel.
I reklamen ligger fokusset på Svend, som er en stor viking. Ved at gøre ham til hovedperson i reklamen, gør de det nemmere for mænd at kunne identificere sig med ham.
De rammer dermed på den måde målgruppen mænd. Hans holdning om, at hjelme ser dumt ud og det med, at man ikke gider være til grin overfor alle andre, deler modtagerne også.
I reklamefilmen siger Svend f.eks. at hjelmen smadrer hans fletninger . I og med at han nævner sine fletninger, får han også pigerne, til at føle, at de kan relatere.
Budskabet ved reklamefilmen er, at man skal huske hjelmen. Det forsøger de at formidle på en humorist måde gennem denne reklamefilm. Da det er et sjovt tema, at en viking diskuterer, om brug af hjelm.
Opmærksomheden i reklamen ligger meget på den her store viking, som også fungerer som en slags blikfang for modtageren.
Der bliver også klippet meget intenst i starten, hvilket også hjælper med at fange seernes opmærksomhed.
Først bliver der filmet med supertotal over landsbyen, men da en mand træder ind i billedet og sætter en pind i jorden, skifter billedet til at bliver ultranært.
Her bliver der fokuseret på hans hånd. Kort efter skifter billedet til et halvtotalbillede af Svend. Det får ham til at ligne en rigtig viking, der er klar til kamp.
Billedet går hurtigt videre til et nærbillede af en viking, der blæser i et horn for at signaler, at de skal i kamp. I baggrunden i samme billede står en masse vikinger, og er klar til kamp.
Der klippes nu til et ultranært billede af Svend, som kigger op. Det får ham til at virke stor og farlig, da de viser, at han nu er klar til at gå i krig.
Der skiftes til et halvnært billede af ham, hvor han rejser sig fra sin stol. I det han rejser sig, bliver der filmet fra frøperspektiv, hvilket får ham til at se ekstra stor ud. Det får man til at fremstå magtfuld eller hævet og de andre.
Når der filmes på Svend er der meget mørkt, og han er dækket af skygger. Det giver også modtageren en følelse af uhygge.
Hele den her start giver et billede af hvor stor en viking, Svend, er. Samtidig lægges der op til, at noget vildt skal til til at ske .
Der bruges autoritetsargumentet til at få budskabet ud til modtageren. Der bruges en viking til at tage en hjelm på, og vikingen her er autoriteten.
Det er en autoritet, da man gerne vil være lige så sej som en viking og dermed lytter man på dem. Dermed får de modtageren til at sidde med følelsen af, at hvis en stor og farlig viking kan bruge hjelm, så kan jeg også.
Skriv et svar