Indledning
I denne historie optræder doktorens datter som en usædvanligt begavet kvinde, der forelsker sig i grev Bartram af Rosilien.
Da grevens far dør, bliver han indkaldt til hoffet af kongen, hvor han skal opholde sig indtil han bliver ældre og mere forstandig.
Her forglemmer han sin kærlighed til doktorens datter. Efter en tid bliver kongen af Frankrig syg, og de mest kompetente læger i Bononia kaldes til kongens tjeneste. Doktorens datter er blandt dem og bliver den eneste, der formår at helbrede kongen.
Som belønning får hun et ønske fra kongen, og hun ønsker, at grev Bartram vil gifte sig med hende. Greven accepterer, selvom han oprindeligt ikke mener, at hun er hans stand værdig.
Efter brylluppet drager greven i krig mod nabolandene. Selvom det er tydeligt, at han ikke er begejstret for ægteskabet, udviser grevinden stor tålmodighed og venter.
Efter en tid sender hun to af sine mest trofaste riddere for at informere ham om, at hun vil forlade ham og landet, før han må opgive sin faderlige arv.
Hun får en besked fra grev Bartram, hvor han sammenligner sin kærlighed til hende med sin ring - minimal. Dette overraskende svar får hende til at forlade hjemmet og søge husly på et herberg.
Dagligt rider grev Bartram forbi herberget for at besøge en anden adelig kvinde, som bor i nabolaget. Den adelige kvinde kan dog ikke gifte sig, da hun er fattig.
Indholdsfortegnelse
Indledning
1. Genrebestemmelse
2. Kompositionsanalyse
Berettermodel
3. Fortællerholdning og synsvinkel
4. Fortælleteknik
5. Sprog
6. Tid, sted og miljø
7. Personkarakteristik
8. Tema
9. Tekstens holdning/motiv
10. Budskab
11. Vurdering
12. Baggrund og perspektivering
Bilag
Berettermodel
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Historien følger en implicit fortæller gennem hele forløbet, hvor 3. persons fortællerperspektiv er anvendt.
Synsvinklen centreres omkring doktorens datter/grevinden som hovedperson, og der tilføjes bisynsvinkel fra Bartram. Synsvinklen skifter nogle gange imellem doktorens datter/grevinden og grev Bartram i løbet af narrativet.
Anvendelsen af denne fortællertype tror jeg er begrundet i ønsket om at tilføje variation til historiens forløb. Dette giver læseren mulighed for at opleve forskellige perspektiver på begivenhederne.
Disse skift i synsvinkler tillader os også at se karakterer fra forskellige synsvinkler, og nogle gange kan dette ændre vores syn på dem. Det kan afsløre, at en person ikke er den ubestridte helt, som tidligere fremstillet af andre karakterer.
Skriv et svar