Indledning
Tiden efter 2. Verdenskrig bar meget præg af især psykiske men også fysiske ødelæggelser. Det enkelte individ havde derfor store håb, om at fremtiden ville aktualisere og realisere den ideale fortid.
Samtiden blev derimod opfattet som værende problematisk og fyldt med mangler. Der opstod en såkaldt ”krisestemning” blandt borgerne.
Det var blandt andet også her at eksistentialismen blomstrede, og igennem den blev det enkelte individ og dets eksistens placeret i centrum.
Via eksistentialismen forsøgte man at genskabe en forbindelse til det irrationelle, det mytologiske eller religiøse. Netop dette, forsøgte mange lyrikere at tage med i deres værker, hvilket især også ses i Halfdan Rasmussens digt ”Efter Bikini”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Titlen på digtet er ”Efter Bikini”, hvilket i sig selv giver mening, idet Halfdan skriver om Bikini efter prøvesprængningerne.
Dog kan titlen også anses for at have en indirekte betydning, da Bikini er det vi i dag forbinder med den todelte badedragt.
Bikinien blev i samme periode lanceret på et modeshow få dage efter prøvesprængningerne og af uvisse årsager, fik den også samme navn som øen.
Eftersom titlen er ”Efter Bikini” kan man derfor drage paralleller til krigens to opdelinger af verdensdelen i et Øst og Vest.
Bikini kan dermed ses som et symbol på at dele krigen op i to dele, det vi lærte af krigen og det vi kan tage med videre i fremtiden.
Den del vi kan mindes med respekt, og den del vi kan se tilbage på som dyre lærepenge. Bikinien er dog stadig en beklædning som er forbundet gennem de to dele og det samme er både det triste og det meningsløse, samt det vi lærte og kan tage med videre fra krigen.
Det lyriske jeg i digtet optræder ikke som en egentlig person, men nærmere som et menneskes stemme.
Tonen er meget opgivende og pessimistisk, hvorfor tilværelsen også er absurd og blottet for formål. Den positive menneskelige kultur som fandt sted før, optræder derfor bagudrettet.
Skriv et svar