Indledning
Livet som indvandrer kan for mange være problemfyldt. Det er ikke ofte, vi hører om det fra deres eget perspektiv.
Oftest hører vi kun om problemerne i nyhederne og fra politikere. Om det så er stigende kriminalitet, fattigdom eller islam, er det altid det, der bliver fokuseret på.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Selvom James er indvandrer, føler han ikke et tilhørsforhold til dem. Taxachaufføren er af tyrkisk afstamning, ligesom James, men James vil ikke tale tyrkisk med ham.
James føler ikke den samme forbindelse mellem dem, som taxachaufføren gør, og han “hader når de tror vi deler noget”.
Det viser os, at James ikke vil opfatte sig selv som indvandrer, når han er uden for socialkontoret. Det ser vi også tidligere i historien, lige efter han har forladt socialkontoret, hvor han siger:
“Jeg er ikke mere patient”. Taxachaufførens tilstedeværelse minder ham om, at han er indvandrer, hvilket James føler er nedværdigende.
Han føler sig hævet over de andre indvandrere, og han “skal ikke arbejde i en grønthandler, kiosk, pizzeria eller køre taxa”, som han siger på side 54 på anden etage.
Det siger han, til trods for at han selv arbejdede som grønthandler sammen med sin ven, Søndag, da de var yngre.
Dengang havde James også en kæreste og et lille barn, og vi kan se på tegningerne på nederste etage på side 58, at han ikke havde mistet sit højre øje endnu.
Det var “før kriminaliteten”, og tegningerne tyder på, at James gerne vil vende tilbage til det liv, han levede dengang.
Tegningerne på nederste etage på side 58 viser os James være glad for første gang i historien. Solen skinner ind på ham og Arla, der er mor til hans barn.
De er nybagte forældre, og James kysser sit barn, Joshua. Tegningen viser, at han ryster, som om han er nervøs for, om han gør det rigtigt.
På øverste etage på den næste side ser vi James smile, hvilket han ikke gør på noget andet tidspunkt i historien, og man kan knap kende ham som den rå og barske James med ar i ansigtet.
Skriv et svar