Diskursanalyse | Noter Analyse

Indholdsfortegnelse
Diskursanalyse
Ordforråd i teksten og ordenes betydning
Grammatik og sætningsstrukturer
Agens
Modalitet
Metaforer
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Differenskæde
Antagonisme/antagoni
Hegemonisme/hegemoni

Uddrag
Diskurs er et begreb, der betegner den måde, vi taler om og forstår verden på. Det vil sige, at vores verdensforståelse er opbygget af sprog og ’fortællinger’

og derfor er vores verdensforståelse konstrueret ved diskurser - konstrueret af sprog. Diskurser, der er konstrueret igennem en social interaktion; igennem samtaler, diskussioner, tv-udsendelse, youtubeklip og avisartikler.

Diskurs kan anvendes i mange betydninger, men på denne side anvendes diskurs i forlængelse af den sociologiske forståelse

hvor diskurs er et udtryk for, at mennesket sprogligt konstruerer forståelser og opfattelser af fænomener og begivenheder.

Der findes således diskurser om skattepolitikken, det danske fodboldlandshold, om det at gå i gymnasiet – og selv en hyggelig sammenkomst imellem nogle veninder kan der være diskurser om.

Diskurser skal forstås som et tankesæt eller italesat forståelse af et fænomen, et begreb eller en begivenhed.

---

Her ser vi på, hvordan afsenderen har valgt at opbygge sine sætninger, for her ligger der en betydning og kan være et forsøg på at give personer, begivenheder, institutioner eller andet en aktiv rolle.

Eksempelvis er der forskel på at skrive: "Tour de France rammes af endnu en dopingskandale, idet Frank Høj indrømmer brugen af doping i 1998" og så at skrive "Frank Høj anvendte doping i 1998 under Tour De France".

I den første sætning er Tour de France sat forrest i sætningen og bliver her en særlig aktør, hvorimod Frank Høj har den centrale rolle i den anden version af sætningen

og her spiller Tour de France en mindre rolle. Så en analyse af sætningsstrukturen gør det muligt at afdække, hvem der er aktører, eller hvilke begivenheder der er centrale.

Desuden ser vi også på grammatiske valg af eksempelvis verber: Hvilken form står de i? Der er forskel på "Det offentlige bruger for mange penge" og "I det offentlige bruges for mange penge".

I den første sætning er 'det offentlige' den klarer aktør med det aktive verbum i præsens, mens den anden sætning er i passiv, og her er det ikke så klart, hvem det er, der bruger pengene.

Den første sætning kunne implicere, at der skulle skæres ned i den offentlige sektor generelt, mens det i den anden sætning kunne impliceres, at kommunaldirektører bruger for mange penge.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu