Burkatekster | Diskursanalyse

Indledning
Den personlige frihed og ligeværdighed blandt mænd og kvinder konnoterer ofte til demokrati. Men selvom mange mener at begreberne går hånd i hånd, har flygtningestrømmen i 2015 rejst en lang række spørgsmål.

For hvad gør man, når der kommer en tilstrømning af indvandrere, der umiddelbart strider imod de liberale og demokratiske principper om ligeværdighed blandt mænd og kvinder?

En af de helt store debatter i foregående år, har været hvad der i folkemunde kaldes ’burkaforbuddet’. Fra 1. august 2018 blev det nemlig forbudt at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet - et forbud der har medført diskursiv debat og sat spørgsmålstegn ved, hvad det danske demokrati er.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Berlingske appellerer til modtagerens fornuft gennem logos, hvor de med undersøgelser, kommer med eksempler på hvorfor muslimske ”kvinder skal hjælpes ud af burkaens skygge”.

Berlingske skriver bl.a. at ”et ukendt antal muslimske kvinder lever i et parallelsamfund, hvor de udsættes for alt fra psykisk vold og social kontrol til vold og voldtægt” (Berlingske, ll. 21-24) og at ”kvinder oplever at deres man med henvisning til islamisk lov tager sig flere koner.”. (Berlingske, ll. 25-27)

Her bruger Berlingske horisontale autoriteter, da de henviser til deres egne undersøgelser, for at støtte op om deres påstand.

Dette gennemsyrer argumentationen, som er et autoritetsargument. Autoritetsargumentet bruges flere gange til at støtte op om Berlingskes påstand. Her henviser argumentet også til tradition og hvad der er moralsk rigtigt og forkert med hensyn til ’burkaforbuddet’.

Der opbygges et semantisk skema, hvor muslimske kvinder beskrives med ord og vendinger der konnoterer til deres levevis:

”Det gælder tildækkede ansigter, psykiske og fysiske overgreb, at kvinder systematisk bliver forfordelt, når det gælder skilsmisse samt forestillingen om, at en mand kan have op til fire koner, mens det naturligvis er utænkeligt, at en kvinde kan have fire mænd.”(Berlingske, ll. 69-76)

Med denne italesættelse opstår der en oppe-nede antagonisme, der legitimerer ’burkaforbuddet’. Dette forstærker artiklens hovedpointe, hvor lederen giver udtryk for, at ’burkaforbuddet’ er nødvendigt, og at muslimske kvinder skal hjælpes ud af parallelsamfundet.