Indledning
Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, holdt en betydningsfuld Grundlovstale den 6. juni 2010 ved Rødding Højskole i Sydjylland.

I sin tale gjorde statsministeren det klart, at Danmark befandt sig i en hård økonomisk krise, hvilket krævede vigtige prioriteringer af de danske statsborgere. Denne samfundsudfordring var yderst svær og krævende.

Den økonomiske krise fra 2008 var stadig til stede og udgjorde en trussel, der krævede hurtige og ansvarsfulde handlinger. Hvis der ikke blev handlet nu, risikerede danskerne alvorlige konsekvenser såsom tab af arbejdspladser og stigning i rentesatser.

Dette ville også påvirke boligejere og private virksomheder negativt, hvilket ville være skadeligt for den ønskede økonomiske vækst. Krisen berørte hele Danmark som en nation og påvirkede alle.

Samtidig understregede statsministeren, at han havde en acceptabel og fleksibel plan til at løse Danmarks økonomiske krise.

Men denne løsning krævede én forudsætning: "Et samfund, hvor vi samarbejder, har tillid til hinanden og viser gensidig respekt." (Kilde: Side 3, linje 21)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Lars Løkke Rasmussen formår samtidig at styrke følelsen af fællesskab hos danskerne. Han begynder med at stille retoriske spørgsmål, som danskerne måske stiller sig selv og som delvist vækker frygt.

"Hvad med de indre trusler? Hvad betyder det for vores danske demokrati, at Danmark ikke længere er så homogent som et folk?

Hvad betyder det for vores demokrati, at vi ikke nødvendigvis deler fælles normer, som er fundamentet for et velfungerende politisk system med en kultur baseret på tillid?"

(Kilde: Side 2, linje 6-8). På trods af den indirekte frygt i disse spørgsmål, bruger statsministeren et ægte citat fra H.C. Andersen som en optimistisk opmuntring: "Et lille land, og dog lyder danskens sang og mejselslag" (Kilde: Side 2, linje 10).

Lars Løkke går tilbage over 160 år i dansk historie og henviser til den daværende mentalitet. Han anvender en fortællende struktur i talen, der appellerer til danskernes følelser.

Han ønsker derfor den samme holdning og handlekraft i nutidens Danmark. Derfor perspektiverer han til fortiden. "Vi kan mere, end vi måske tror" (Kilde: Side 2, linje 12).

Her skaber han den egentlige følelse af fædreland, der er med til at samle danskerne i denne vanskelige tid. Citatet er stærkt præget af patosappellen, der styrker denne følelse hos det danske folk.