Indledning
I denne opgave vil jeg give en redegørelse for det historiske perspektiv inden for populærmusik og dans i begyndelsen af 1960'erne.

Med udgangspunkt i filmen "Dirty Dancing" vil jeg vurdere, hvilke musikalske genrer og danseformer der er mest relevante at undersøge.

Derudover vil jeg foretage en analyse af en dansescene og et musiknummer fra den tid. Både i forhold til dansen og musikken vil jeg beskrive teorier omkring musik og dans og bruge dem som grundlag for min analyse.

Jeg vil relatere denne analyse til filmen "Dirty Dancing" og vurdere betydningen af, hvordan dans og musik som udtryksformer kan påvirke følelser og holdninger samt sætte gang i en udvikling hos hovedpersonen, Baby.

Indholdsfortegnelse
Indhold 2
Opgaveformulering 3
Abstract 3
Indledning 3
Musikkens Relevante Genrer Omkring 1960érne 4
Country 4
Blues 4
Rythm’n’blues 4
Rock’n’roll 5
Delkonklussion 5
Analyse Af Bluesnummeret ”Love Man” 5
Form Analyse 5
Instrumenternes Rolle 6
De Relevante Danse I 1963 7
Den Latinamerikanske Dans 7
Mambo 8
Delkonklusion 8
Analyse Af Dans 8
Kroppens Som Udtryksmiddel 8
Rudolf Laban Og Bess Konceptet 9
Effort 9
Space 9
Analyse Af Dans Fra ”Dirty Dancing” 10
Vurdering Af Musik, Dans Og Film 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag: 13

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Instrumenternes rolle
I indspilningen af "Love Man" medvirker bassen, trommerne, guitar, blæsere og klaver.

Bassens rolle i første halvdel af B-sektionen har en meget original bluesbassound. Her spilles grundtonen efterfulgt af en blå tone under kvinten og derefter op på kvinten.

I anden halvdel af B-sektionen spiller bassen en basgang bestående af følgende: grundtone, septim, lille terts og sekund.

I A-sektionen spiller bassen en pumpebass med grundtonen. Selvom guitaren ikke fylder meget, spiller den en vigtig rolle.

Den tilføjer nemlig små blues-inspirerede fills, der fylder groovet ud, når sangeren ikke synger. Klaveret har ikke en så prominent rolle.

Det spiller i baggrunden og pumper skiftevis grundtonen og kvinten sammen samt grundtonen og seksten sammen.

Et sådant groove er også meget karakteristisk for et bluesnummer. Hvis klaveret ikke var med, kunne en guitar spille det samme som klaveret.

Trommerne vil jeg ikke gå specielt meget i detaljer med, da de generelt følger en standard rockrytme gennem hele sangen med variationer af breaks og fills.

I anden halvdel af B-sektionen opbygger blæserne en C-akkord, hvor der tilføjes flere og flere toner, indtil hele C7-akkorden fyldes ud af blæserne.

I A-sektionen fungerer blæserne som fyld, hvor de ligger på kvinten og bevæger sig lidt rundt i akkorden.