Det antikke Grækenland | Analyse

Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Diskussion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det antikke Grækenland, også dengang kaldt Hellas har været byggesten, for det vi i dag kender som f.eks demokrati og kunst, monumenter og arkitektur.

Selvom Grækenland var et land som det ligger i navnet, var landet altså delt op i flere små poliser. For at en by kunne få lov til at blive en polis, skulle de leve op til nogle helt specielle krav, som f.eks at polisen skulle være fri og autonom, være selvforsynende, love vedtages ved folke samlingen sammen med embedsmænd, de skulle have et bycentrum, en agora og en akropolis. For dengang var grækerne meget troende.

De var polyteistisk troende, altså de troede på flere guder. Grækerne havde nemlig en gud “for hvert område” f.eks en gud, Afrodite som står for kærlighed, en gud, Athene for visdom og viden osv.

Hellenerne, altså grækerne var delt op i et hierarki, hvor man kun regnede frie og voksne mænd som borgere, og kvinder tilhørte mænd.

Slaverne var lavest i hierarkiet, og der var mange af dem, da grækerne levede i et slavesamfund, altså at slaverne var den primære arbejdskraft.

Slaverne udgjorde ca. 40% af bystats befolkning, hvilket også gjorde at et slavesamfund fungerede godt, da der var masser af arbejdskraft.

---

Demokratiet i det antikke Grækenland forsvandt efter romernes erobring af Grækenland i 146 f.Kr. ”Man kan sige, at da demokratiet, som hurtigt forsvandt efter romernes erobring af Grækenland i 146 f.Kr.”

Efter demokratiets forsvinden i 146 f.Kr, svandt demokratiet ind i en tornerosesøvn på lige knap 2000 år, blev det et debatemne for især de skeptiske filosoffer.

Blandt andet filosofferne Platon og Aristoteles var skeptiske og bange for folkestyret, da størstedelen af befolkningen var fattige, og de var bange for de fattige ville plyndre de rige, og lade demokratiet komme til deres fordel.

De mente derimod at kun de veluddannet og velbegavede skulle have retten og magten ved et folkestyre.

“Det ønskelige var, at magten lå hos den veluddannede og velbegavede del af befolkningen. Aristoteles hævdede, at demokrati var fattigmands styre snarere end folkestyre.”