Indholdsfortegnelse
Autofiktion i Litteraturen

Uddrag
Hvad sker der når fakta og fiktion forenes, og der ikke længere sættes grænser eller skel for hvad der kan opfattes som ægte og falskt?

Dette spørgsmål udforsker genren autofiktion, idet genren blander det faktuelle fra selvbiografien, med fiktionen fra forskellige typer af virkemidler.

Ikke at kunne skelne mellem virkeligheden, og det opdigtede i autofiktionen er oftest vanskeligt for læseren at acceptere, da det er umuligt at vide hvordan, hvornår og hvor meget af begivenhederne forfatteren selv har oplevet, og hvor meget der er fiktionaliseret.

Et eksempel på når fakta og fiktion mødes er romanuddraget: ”Den som blinker er bange for døden” af Knud Romer 2006. I uddraget fortæller Romer om sin barndom i Nykøbing Falster i 1960’erne, og giver erindringer fra hans opvækst .

Knud er hovedperson og fortæller i ”Den som blinker er bange for døden”, og fungere i romannuddraget som en alvidende jeg fortæller:

”Hendes vilje var hård som stål og kold som is og lyste i hendes kolde stålgrå øjne, hun havde oplevet det der var værre, og spillet harmonika til jordens undergang.

Det var krigsslutningen i 194,5 og mor havde opgivet at finde familien og cyklede ud til den tyske hær uden for Magdeburg, for at få noget at spise.”

I citatet ses det at Knud har adgang til hans mors tanker og følelsesliv, samt viden om historiske begivenheder, der har fundet sted før han er blevet født.

At Knud som alvidende fortæller, har adgang til mere end han selv har oplevet, skaber tvivl hos læseren om det han fortæller er fakta eller fiktion, og der kan stilles spørgsmålstegn ved om familiens historie er som Knud fortæller den.

Knuds familie består af hans tyske mor og hans danske far, og familien bor i den danske by i Nykøbing Falster.

Knuds mor er en meget stolt traditionsbundet tysk kvinde, som på trods af daglig chikane, nedgørelse og drillerier holder fast i hendes tyske værdier: ”hun sang:

Laterne, Laterne, Sonne, Mond und Sterne - og overalt kom folk ud og stod foran husene og fulgte optoget, og strakte højre arm op til Hitlerhilsen.

Det var umuligt at mor ikke lagde mærke til det - hun vidste udmærket hvad der foregik - og hun gjorde det alligevel.”