Indledning
I middelalderen var den danske kirke en integreret del af den katolske kirke og var direkte underlagt den romerske Pave. Kirken var en magtfuld institution, rig på ressourcer, der udøvede stor indflydelse på både religiøse og politiske aspekter af samfundet.
Dog opstod der i løbet af 1500-tallet en reformationsbevægelse ledet af den tyske munk Martin Luther, der fremsatte kritik af den katolske kirkes praksis.
Reformationen spredte sig hurtigt over Europa, og rygterne nåede også Danmark på grund af landets geografiske beliggenhed.
I denne opgave vil jeg udforske overgangen fra katolicismen til protestantismen i Danmark.
Jeg vil analysere de forskellige faktorer, der påvirkede indførelsen af det nye kirkesystem, og derefter undersøge de nye kirkelige ordninger og deres betydning i samfundet.
Til sidst vil jeg undersøge forskellige sociale grupper i det danske samfund og diskutere, hvilken indvirkning reformationen havde på dem.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Kapitel 1
- Den Lutherske Reformation
Kapitel 2
- Reformationen I Danmark
Kapitel 3
- Den Nye Kirkeordning Og Det Nye Samfund
Kapitel 4
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Christian 2. forsøgte at genvinde tronen, men hans forsøg mislykkedes, og han blev fængslet i 1532. Han forblev i fængsel indtil 1559.
Reformationen var ved at blive indført i Danmark, men da Frederik 1. døde, opstod der endnu mere forvirring og borgerkrigen Grevens Fejde brød ud. Krigens parter var borgerne og bønderne mod adelen.
Størstedelen af Rigsrådet og især de katolske biskopper undlod at vælge en ny konge, fordi Hertug Christian, som var den mest oplagte tronfølger, var kendt for at være luthersk og ønskede at indføre et evangelisk kirkesystem.
Borgerne i København og Malmø ønskede at få den fængslede Christian 2. tilbage, og i samarbejde med Lübeck hyrede de Grev Christoffer af Oldenburg som deres hærfører for at føre krigen.
De erobrede Skåne og Sjælland, men nåede ikke længere, da biskopperne og adelen blev nødt til at tilbyde tronen til Hertug Christian.
Dog havde Hertug Christian, som senere blev kendt som Christian 3., lovet adelsmændene at de kunne beholde deres privilegier, herunder skattefritagelse. På den måde havde den katolske kirke ikke mere at forvente, da de blev svigtet af adelen.
Det stod nu klart for alle, at der inden for kort tid ville blive indført en luthersk kirkeordning. Christian 3. formåede at nedkæmpe bønderne i 1534, som under deres leder Skipper Clement ellers havde vundet en stor sejr over adelen ved Svenstrup syd for Aalborg.
Skriv et svar