Opgavebeskrivelse
Jeg vil i opgaven redegøre for, hvordan den finanspolitiske tilgang i USA har været, hvorefter jeg vil analysere effekten af denne på henholdsvis gælden og konkurrenceevnen.

Efterfulgt af en diskussion, hvor jeg vil diskutere de positive effekter af USA’s finanspolitik holdt op imod de negative følger, som også er et resultat af dette.

Problemformulering
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvordan USA’s offentlige finanser påvirker den amerikanske vækst med primært fokus på USA’s gæld.

Indledning
I denne opgave vil jeg forsøge at undersøge netop, hvordan USA har ageret på de makroøkonomiske niveauer, og forsøge at frembringe de effekter, som har været et resultat af USA’s ageren og eventuelt påvise visse implikationer, samt fremsætte eventuelle løsningsforslag til disse.

Det jeg vil undersøge, vil jeg forsøge at besvare ved hjælp af min opgaveformulering. Hertil vil min redegørelse komme ind på den nødvendige teori til udførelsen af dette

hvorved analysen skal fungere som forklarende over for det undersøgte, og min vurdering vil sammenholde eventuelle fordele og ulemper ved det undersøgte.

I forsøget på dette vil jeg snævre undersøgelsen af USA’s ageren på de makroøkonomiske niveauer ned til det finanspolitiske aspekt, og kun tage udgangspunkt i USA for at øge min behandlingsdybde.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Side 1: Forside
Side 2: Indholdsfortegnelse
Side 3: Problemformulering
Side 3: Opgaveformulering
Side 3: Indledning
Side 4: Redegørelse
Side 5: Analyse
Side 6: Analyse
Side 6: Vurdering
Side 7: Konklusion
Side 8: Litteraturliste
Side 8: Bilag 1
Side 9: Bilag 2-4
Side 10: Bilag 5-7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dette gøres under en lavkonjunktur med intentionen om at sætte skub i maskineriet. Modsat vil forsøget under en højkonjunktur være

at staten skal bremse efterspørgslen for at undgå høj inflation og underskud på betalingsbalancen, og derved føre kontraktiv finanspolitik.

Dog har USA’s præsident Donald Trump gennem flere år ført pro-cyklisk finanspolitik, altså konjunkturmedløbende finanspolitik.

Den amerikanske præsident Donald Trump har ført ekspansiv finanspolitik hvilket bl.a. tydeligt fremstår af hans skattereform som tilgodeså amerikanske virksomheder, hvor selskabsskatten faldt fra 39 % i 2016 til 25,8 % i 2017.

Dertil påvirkes USA’s statsgæld naturligvis, da landets stat får færre indtægter ind og samtidig får flere udgifter til offentlige udgifter såsom investeringer mv., hvilket er kendetegnet for ekspansiv finanspolitik.

USA’s gæld endte i 2019 jf. bilag 1 på et niveau på 122,7 % af BNP, hvilket til dels har været et resultat af Donald Trumps pro-cykliske finanspolitik.