Problemformulering
Redegørelse for hvad der ledte op til den Amerikanske Borgerkrigen og dens forløb.
Analyse af hvilke interesser de to parter havde i Borgerkrigen.
Vurdering af hvilken betydning Borgerkrigen havde for den sorte befolknings rettigheder i Sydstaterne.
Indledning
Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861 til 1865 er nok den enkeltstående begivenhed, der har haft størst betydning for USA´s historie. Det var en konflikt mellem Nordstaterne og Sydstaterne, der kostede mere end 620.000 amerikanere livet.
Den resulterede i slaveritests afskaffelse i USA med næsten 4 millioner afroamerikaners frigivelse. Konflikten er beskrevet i en lang række film og TV- serier fra The Birth of a Nation (1915) over Borte med blæsten (1927) til Nord og Syd (1985).
I forbindelse med opgavens løsning er anvendt bøger, film, hjemmesider og statistik for at give en så mangfoldig beskrivelse af Borgerkrigen og dens konsekvenser. Endvidere citeres en tale af Abraham Lincoln med en kildekritisk vurdering.
Alt dette for at give en så korrekt og nuanceret beskrivelse af Den Amerikanske Borgerkrig, hvorfor den opstod og hvilke konsekvenser, det fik for det amerikanske samfund - særligt den sorte befolknings rettigheder.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering:
Redegørelse for hvad der ledte op til den Amerikanske Borgerkrigen og dens forløb.
Analyse af hvilke interesser de to parter havde i Borgerkrigen.
Vurdering af hvilken betydning Borgerkrigen havde for den sorte befolknings rettigheder i Sydstaterne.
Konklusion
Litteraturliste
- Bøger:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Inden den Amerikanske Borgekrig bestod unionen af 34 stater. De 11 Sydstater, der meldte sig ud af Unionen og dannede Konføderationen, bestod fortrinsvis af landbrugsområder dommineret af store bomuldsplantager med slavedrift.
Nordstaterne derimod var et industrialiseret samfund præget af byer. I 1861, ved Borgerkrigens udbrud, var der ca. 22 millioner indbyggere i Unionens 23 stater, og de havde 85 % af landets fabrikker.
Heroverfor stod 11 Konfødererede Stater med en befolkning på kun 9 millioner, hvoraf var 3,5 million slaver .
Både i Nord- og Sydstaterne var man præget af Thomas Jeffersons tanker. I Nordstaterne lagde man vægt på Uafhængighedserklæringen fra 1776, hvori der blandt andet står ”that all men are created equal”.
I Sydstaterne lagde man derimod vægt på Jeffersons ”Kentucky and Virginia Resolutions” fra 1798 og 1799, der fastlår staternes rettigheder til selv at bestemme .
I Sydstaterne skabte diskussionen om afskaffelse af slaveriet bekymring ikke kun for de økonomiske konsekvenser, men også på en racemæssig ligestilling.
I Nordstaterne var der udtrykt ønske om, at der skulle være lighed mellem alle mennesker, uanset race og farve.
Dette skabte bekymring i Sydstaterne, hvor den fremtrædende politiker, borgmester, dommer, mm., E. S.
Dargan, udtalte, at den afrikanske race er en underlegen og afhængelig race. En ligestilling mellem racerne ville efter hans opfattelse få sydstatsfolk til at føle sig demoraliseret og nedværdigede.
Den 11. januar 1861 holdt han en tale, hvori han beskriver de økonomiske bekymringer man har i Sydstaterne og ender med at anbefale at Alabama udtræder af Unionen9 .
Ved Borgerkrigens udbrud i 1861 boede 95 % af Amerikas sorte i Sydstaterne, og her udgjorde de over ⅓ af befolkningen, hvorimod de kun udgjorde 1 % i Nordstaterne.
I de sydligste områder af Sydstaterne ejet mere end ⅓ af de hvide familier slaver. Der var en sammenhæng mellem støtten til at udtræde af Unionen og antallet af plantager i Sydstaterne.
De stater som havde flest plantager var de første til at udtræde af Unionen.
De nordlige slavestater havde færre plantager, og stater som Virginia, North Carolina, Arkansas og Tennessee afviste da også i første omgang at udtræde af Unionen, men krisen omkring Fort Sumter tvang den til at vælge side.
Skriv et svar