Problemformulering
Hvorfor har den syriske borgerkrig, som startede i 2011, udviklet sig så voldsomt sammenlignet med oprørene i nogle af nabolandene, som også var involveret i protesterne i den arabiske verden?
Hvordan var metoderne som ISIS anvendt for at få deres gidsler til at tale? Hvorfor greb den vestlige verden ikke hårdere ind i borgerkrigen i Syrien for at forhindre mord på civile fra Assad regimet?
1. Redegør for den syriske borgerkrig og forholdene i Syrien omkring borgerkrigen
2. Analyser romanuddraget af ”Ser du månen, Daniel” og de sproglige virkemidler, som forfatteren anvender til at beskrive de torturmetoder ISIS benytter
3. Diskuter om den vestlige og mere velhavende del af verden burde have grebet ind og forsøgt at stoppe den enorme flygtningestrøm og Islamisk Stats vækst igennem krigen
Indledning
I denne DHO er der taget udgangspunkt i den Syriske borgerkrig og romanuddraget ”Ser du månen, Daniel”.
Det er et meget spændende emne, også fordi at romanen er autentisk, og derfor giver et mere realistisk billede end det faktuelle eller fantasifulde billede som nogle romaner har.
Det, at hovedpersonen i romanuddraget var til stede under borgerkrigen, og har så mange voldsomme erindringer og oplevelser af beskrivende karakter, er utrolig spændende.
Herudover er det en af de borgerkrige i nyere tid, der har påvirket rigtig mange lande i Europa.
Omtrent 6,7 millioner syrere har måtte flygte til andre lande i verden og ca. 400.000 mennesker er døde.
Samtidig er der organisationer, som man følger under krigen, bl.a. ISIS som har haft stor indvirkning på hele verden efter deres indtog i borgerkrigen.
På baggrund af problemformuleringen på forsiden, er rapporten udarbejdet.
Indholdsfortegnelse
Dansk/historie-opgaven – SO5................................................1
Indledning ........................................................................................... 2
Metode................................................................................................. 3
Besvarelse af problemformulering .................................................. 3
Redegørelse ..................................................................................... 3
Delkonklusion af redegørelsen........................................................4
Analyse ..................................................................................................... 5
Delkonklusion af analysen...................................................................9
Diskussion ............................................................................................ 10
Delkonklusion af diskussionen..........................................................................12
Afslutning/Konklusion.............................................................................. 12
Litteraturliste ................................................................................... 13
Bilag................................................................................... 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mange i dag vurderer, at al-Assad regimet har vundet borgerkrigen39 og dermed er der lange udsigter til fred i Syrien. Spørgsmålet er derfor, om den vestlige og mere velhavende del af verden skulle have grebet ind noget før?
Svaret på dette spørgsmål er der uenighed om, bl.a. i FN ́s sikkerhedsråd, hvor der er forskellige meninger om, hvordan situationen i Syrien skal håndteres, specielt mellem mange af stormagterne.
USA mener, at al-Assad regimet skal væltes, før der kan blive fred i Syrien.
Heroverfor står Rusland, der mener, at al-Assad regimet skal være til stede for at nedkæmpe oprørsgrupper som fx ISIS.
Uenigheden har gjort, at specielt Rusland og Kina har været imod, at FN skulle gribe ind i borgerkrigen.
De har derfor nedlagt veto mod sikkerhedsrådet i årene 2011, 2012, 2014 og 2016 i forbindelse med beslutninger vedrørende krigen i Syrien.
Dog er det lykkedes sikkerhedsrådet at blive enige om sanktioner mod ISIS, men ingen militære indsatser. Det har gjort, at det ud fra et internationalt perspektiv så problematisk ud, at der blev udført et amerikansk bombemål rettet mod ISIS i Syrien, uden FN´s sikkerhedsråds tilladelse til militær handling.40
Rusland har også foretaget bombninger i Syrien på foranledning af Assad-regimet, og dermed har de et bedre grundlag for deres militær handling.41
Alle disse ting har gjort, at den vestlige verden har været ude af stand til at gribe ind i den syriske borgerkrig tids nok til at stoppe den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig.
Specielt FN har forsøgt sig med forskellige scenarier for at gribe ind i konflikten. Efter adskillige forslag og mindre sanktioner mod ISIS valgte FN´s flygtningeorganisation i 2015 som alternativ at fremlægge et såkaldt ”pilotprojekt” for EU.
Det gik kort sagt ud på, at alle syriske flygtninge skulle fordeles mere ligeligt rundt i de europæiske lande, hvilket ikke blev positivt modtaget af de berørte lande.42
Før borgerkrigen startede, havde Syrien et af verdens største lagre af kemiske våben, som de anvendte mod deres civilbefolkning.
Dette greb FN ind overfor i 2014 og efter stort internationalt pres, tilsluttede Assad-regimet sig FN´s konvention og dermed til at stoppe deres brug af kemiske våben.
En afledet effekt heraf var også, at regimet måtte overgive 92,5% af lagrene til FN UPWC, der transporterede våbnene ud af landet og destruerede dem.
Dog fortsatte regimets brug af kemisk våben mod civilbefolkning, hvilket er et brud på FN´s konventionen.43
Skriv et svar