Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, Hvad Der Af Materialet I Bilag A1 Kan Udledes Om Danskernes Holdning Til Princippet Om Fri Bevægelighed I Eu Og Konsekvenserne Heraf. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger, Og Du Skal Anvende Viden Om Eu's Indre Marked.
3. Diskutér, Hvorvidt Eu's Bestemmelser Om Arbejdskraftens Fri Bevægelighed Udgør En Trussel Mod Den Danske Velfærdsstat. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag A2, Og Du Skal Anvende øKonomisk Viden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg ønsker at undersøge danskernes synspunkter vedrørende princippet om fri bevægelighed i EU og de deraf følgende konsekvenser, baseret på bilag A1.
Opgaven vil analysere Figur 1, Figur 2, Tabel 1, Figur 4 og Figur 3, og ved hjælp af denne information vil jeg inddrage viden om vælgernes holdninger og det indre marked. Afslutningsvis vil jeg konkludere på undersøgelsen.
Figur 1 præsenterer en oversigt over danskernes opfattelse af, hvad der er mest positivt ved EU-samarbejdet i forhold til resten af EU's befolkning. Respondenterne fik mulighed for at nævne de to ting, de finder mest positive ved EU.
Det ses af figuren, at "Fred mellem EU-lande" og "Den fri bevægelighed" er de forhold, som flest danskere vægter højest.
Omkring 66% af danskerne fremhæver "Fred mellem EU-lande" sammenlignet med ca. 56% af EU's befolkning, som det mest positive ved EU-samarbejdet.
Cirka 50% af danskerne anser "Den fri bevægelighed" som det vigtigste, mens tallet er en smule højere for hele EU's befolkning (ca. 56%).
Figuren viser derfor, som forventet, at danskerne vurderer fred mellem EU-lande positivt, ligesom resten af EU's befolkning.
Dog vurderer danskerne den fri bevægelighed mindre positivt end EU's befolkning, selvom den stadig anses som det næstmest positive ved EU-samarbejdet.
En forklaring på, hvorfor en mindre andel af danskerne vurderer den fri bevægelighed som det mest positive resultat af EU-samarbejdet sammenlignet med resten af EU, kan findes i Figur 2.
Figuren viser forholdet mellem gennemsnitlige arbejdsomkostninger inden for bygge- og anlægssektoren og andelen af befolkningen, der anser den fri bevægelighed som det vigtigste ved EU-samarbejdet.
Formlen y=-0,09x+74,1 viser en negativ sammenhæng mellem arbejdsomkostningerne og andelen af befolkningen, der mener, at den fri bevægelighed er det vigtigste ved EU-samarbejdet.
Dette betyder, at en stigning på 1 krone i gennemsnitlige arbejdsomkostninger inden for bygge- og anlægssektoren medfører et fald på 0,09% i andelen af befolkningen, der anser den fri bevægelighed som vigtigst.
Derudover viser figuren en R2-værdi på 0,59, hvilket betyder, at 59% af variationen i andelen af befolkningen, der vurderer den fri bevægelighed som det vigtigste ved EU-samarbejdet, kan forklares ved hjælp af de gennemsnitlige arbejdsomkostninger inden for bygge- og anlægssektoren.
Arbejdere inden for denne sektor er ofte ufaglærte og derfor nemmere at udkonkurrere, jo højere lønninger de får. Derfor er sammenhængen ikke overraskende.
Især i Danmark, hvor lønniveauet er relativt højt, og velfærdsstaten er omfattende, er denne samfundsgruppe særligt kritisk over for EU-princippet.
Skriv et svar