Indholdsfortegnelse
Dansk økonomi
Danmark og corona krisen:
Fuld beskæftigelse:
Udligning af sociale forskelle:
Ligevægt på betalingsbalancen:
Hensyn til miljø
Inflation:
BBLP (Betalingsbalancens løbende poster)
Økonomisk vækst:
Finanspolitik
Vurdering, mulig fremtidig vækst i DK
Kilder:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dansk økonomi
I Danmark har man nogle samfundsøkonomiske mål man stræber efter at forbedre. I Danmark arbejder man på at opnå følgende samfundsøkonomiske mål:

- Fuld beskæftigelse
- Udligning af sociale forskelle
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Stabile priser (inflation)
- Økonomisk vækst
- Hensyn til miljø

Danmark og corona krisen:
Den 11. marts 2020 gik Danmarks statsminister Mette Frederiksen på TV og lukkede regioner og kommuner af Danmark ned.

Den offentlige sektor fik ordre på at skulle arbejde hjemmefra. Skoler, ungdomsuddannelser, institutioner, restauranter og hoteller fik ordre på at lukke ned.

Statsministeren gav forbud mod store forsamlinger, men dog fik fabrikker stadig lov til at fortsætte produktionen.

Statens mission var at holde hånden under virksomhederne, indtil krisen havde nået sin top og der kunne komme gang i det økonomiske kredsløb igen, da man frygtede at der var mange virksomheder der ville gå konkurs. Arbejdsløsheden steg markant, og fyringerne var uundgåelige trods alle de hjælpepakker staten tilbød.

Fuld beskæftigelse:
Fuld beskæftigelse vil altid være et af de helt store centrale mål, inden for dansk samfundsøkonomiske mål .

Arbejdsløshed skaber nemlig store problemer og tab for samfundet, i og med man går glip af den produktion og udførelse som kunne have været til stede og blive udført.

Det medfører også at befolkningen skal betale det ekstra i skat for at betale en månedlig indkomst for alle arbejdsløse rundt omkring i Danmark.

Den danske økonomi blev ramt af en udbuds krise under corona epidemien på grund af at nogle brancher stoppede produktionen helt.

Den stigende ledighed og generelle usikkerhed i samfundet betød at borgernes køb af forbrugsvarer faldt markant, efterspørgslen faldt også. Produktionen faldt og det medførte til endnu flere fyringer på arbejdsmarkedet.

Økonomien har i Danmark siden 2012 haft en fremgang på trods af finanskrisen og andre bagslag. Dog er denne fremgang størst i og omkring hovedstaden, København. Beskæftigelsen er højere end nogensinde, men i nogle dele af landet er beskæftigelsen aldrig

kommet sig over finanskrisen, og derfor er det kun 3 ud af 11 landsdele hvor beskæftigelsen slå rekord. Hvis beskæftigelsen fortsat skal stige, så skal arbejdsstyrken også blive større.

Arbejdsstyrken afhænger af personer i den erhvervsaktive alder, som er også er stigende. Erhvervsfrekvensen er nemlig steget blandt de unge og ældre samt personer med anden oprindelse end dansk.

Folkepensionen er blevet hævet, hvilket vil sige at de ældre skal være i længere tid på arbejdsmarkedet end før, hvilket giver en stigning i arbejdsstyrken.

Corona epidemien har haft store konsekvenser for det danske samfunds økonomi og beskæftigelse. Antallet af ledige er faldet markant siden genåbningen, og er snart på samme niveau som før nedlukningen.

Det har især været unge og ufaglærte der har været hårdt ramt under krisen. Ledigheden har ramt mange forskellige brancher, men det har oftest været de unge der har været hårdest ramt, da de er nemmere at undvære i en virksomhed. hoteller og restauranter er en af de brancher der har været hårdest ramt.