Opgavebeskrivelse
Opgave 1
a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990 =100. Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.
b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).
Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.
c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Danmark indfører en afgift på flyrejser, i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.
Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.
2.2
a) Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.
b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.
Opgave 3
Folketinget har med alle partier (undtagen Nye Borgerlige og LA) vedtaget en ny klimalov om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det er kun målet man har vedtaget. Den endelige udformning med miljøpolitiske instrumenter er (pr 1. marts 2020) endnu ikke på plads.
Du får som miljø-økonomisk rådgiver for regeringen til opgave at skrive et notat på maksimalt 600 ord.
Notatet skal indeholde en præsentation af egnede tiltag og en vurdering af konsekvenser af disse tiltag. Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene 6, 7, 8 og 9 samt dine besvarelser af opgave 1 og 2.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra grafen er tydeligt at se, hvordan skibstransporten er kraftigt faldende. Denne branche er faldt med knap 70% siden 1990 til 2012.
Dette sker trods, at den i 1996 var steget med 2,72% sammenlignet med 1990. Transport med tog og personbiler er derimod stegt med hhv. 9,62% og 7,26%.
Disse begynder først for alvor at stige i 1998, hvilket kan skyldes, at det i 1997 og 1998 blev muligt at komme over Storebæltsbroen med hhv. tog og bil.
Dette kan også være skyld i, at skibstransporten faldt så drastisk i 1998. Men stigningen siden 2012 i skibstransport kan skyldes færgeforbindelsen mellem Århus og Sjælland, som er et billigt alternativ til at køre eller flyve.
Dette kan have medført at flytransporten i 10’erne er faldet. I denne periode er den nemlig faldet med 26 procentpoint.
Biltransporten stiger også igen i 10’erne, hvilket kan skyldes de sænkede afgifter på biler. Tilmed er transport med busser steget 10% i perioden fra 1990 – 2018.
---
Det kan ses af grafen i bilag 2, at ligevægtsprisen er ens for både indenrigs- og udenrigsruter, nemlig 600 kr. Af opgaveformuleringen fremgår det, at begge typer af flyrejser bliver pålagt den selvsamme afgift udgørende 100 kr.
Afgifter vil ceteris paribus øge prisen på den pålagte varer, her er det altså på flyrejser. Derfor bliver udbudskurven parallelforskudt mod venstre, idet mængderne nu bliver udbudt til at en større pris end før.
Umiddelbart forventes det, at den nye ligevægtspris vil blive den samme, da det var den samme pris før afgiften, samt er den pålagte afgifts ens i begge tilfælde.
Dette er dog ikke tilfælde, hvor ligevægtsprisen for indenrigsruter er 630 kr., og ligevægtsprisen for udenrigsruter er 680 kr.
Årsagen til dette findes i priselasticiteten ved de to varer, indenrigsruter og udenrigsruter. Indenrigsruter er netop en priselastisk vare, hvorimod udenrigsruter er en prisuelastisk vare.
Dette er illustreret ved efterspørgselskurverne, hvor efterspørgselskurven for indenrigsruter er forholdsvis flad, hvorimod efterspørgselskurven for udenrigsruter er meget stejl.
Ved priselasticitet menes der, hvor stor en indflydelse en eventuel prisændring har på efterspørgslen af en vare.
Hvis de to varer sammenlignes, er det konkluderbart, at efterspørgslen er faldet mere for indenrigsruter end for udenrigsruter, hvilket svarer til, at afstanden for M1 og M2 er størst ved indenrigsruter.
Efterspørgslen på indenrigsruter påvirkes altså mere end efterspørgslen på udenrigsruter, hvilket er forklaring på, hvorfor prisstigningerne ikke er lige store.
De virksomheder, som har indenrigsruterne, har sandsynligvis taget et valg om at påtage sig en større del af afgiften for at fastholde kunderne, end virksomheder med udenrigsruter har.
Priselasticiteten er derfor forklaringen på de forskellige nye priser efter den pålagte afgift. Årsagen til, at indenrigsflyruter er en priselastisk vare, er, at der er mange alternative transportformer såsom bil, bus, tog og skib/færge.
Skriv et svar