Problemformulering
Først vil vi redegøre for covid-19-situationen i Danmark (2020-2021), og hvilke ændringer der er sket i den danske økonomi. Dernæst vil vi foretage en analyse af covid-19 situationens påvirkning af den danske økonomi.

Hvad skyldes denne udvikling, og hvorfor ser den danske økonomi ud som den gør i dag?

Derefter vil vi vurdere og diskutere, hvordan vi kan sætte gang i økonomien igen efter Coronakrisen ved brug af økonomiske politikker. I den forbindelse vil vi perspektivere til erfaringer fra finanskrisen.

Indledning
I dag står vi midt i en sundhedskrise, nemlig coronavirus. Coronavirussen vendte op og ned på verdensøkonomien og selve krisen har haft konsekvenser for både de sundhedsmæssige og økonomiske forhold blandt verdensbefolkningen.

Grundet mit valg af problemstilling består i, at det er et relevant emne for alle i dag, og det sker lige nu. I mit projekt vil jeg beskæftige mig med coronakrisens betydning for forbruget blandt danskerne og den økonomiske situation i dag.

Det er undersøgt og diskuteret, at vi ved lempelig finanspolitik kan vi sætte gang i økonomien igen efter denne krise, som er forårsaget af en pandemi og ikke af samfundsmæssige årsager.

Indholdsfortegnelse
2. Indledning
3. Behandling af de faglige problemstillinger
4. Konklusion
Litteraturliste
- Hjemmesider:
- Bøger:
- Artikler:
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jesper Rangvid udtaler sig, at krisen kommer til at koste hver dansker 90.000 kr. samt at priserne stiger.

Beregningerne viser, at coronakrisen kommer til at koste over 500 milliarder kroner, da der skal tages hensyn til det økonomiske og sundhedsmæssige perspektiv. 3 forskellige scenarier fra Nationalbanken blev opstillet ved prognoser.

Scenerierne viste, at vi kunne se frem til et fald i den samlede produktion i form af BNP på 3%, 5%og 10%. Forbruget blandt danskerne er faldet med 35% siden året før coronavirus.

Grundet coronanedlukningen og restriktioner har en række brancher haft store tab. Fra den 11. marts til 21. august 2020 var forbruget på biografer 80% lavere end i samme periode fra året år. I samme periode for rejsebureauer og flyselskaber har nedgangen været drastisk.

Danskernes køb af rejser og flybilletter var hele 72% og 77% lavere end fra perioden 11. marts til 31. august året før. Der er nedgang med 30% for restauranter, og mere end 60% for barer og natklubber sammenlignet med 2019.

Selvom danskernes forbrug er faldet, er alligevel formået at komme en stigning i forbruget indenfor visse aktiviteter. Maler-forretninger havde en meromsætning på 64% og elektroniksalget havde øget omsætning på 47% i samme periode som året før.

Dagligvarebranchen har haft meromsætning, og da flere har været hjemsendt, skal der handles større ind. Jesper Rangvids beregninger viser, at den tabte produktion kommer til at koste 400 milliarder kroner på BNP.

Finansministeriet mener, at de mange penge krisen koster, vil få statsgælden til at stige fra 33 pct. af BNP i 2019 til 46,3% pct. i år.

Det der som reelt er med til at slå hul i statskassen, er renteudgifterne til den øgede statsgæld på lang sigt. Krisen øger usikkerheden og utrygheden hos virksomheder og forbrugere.

Det betyder, at der holdes igen med forbruget, som vil medføre et problem i det økonomiske kredsløb. Det vil forårsage nogle langsigtede følgevirkninger.

Aarhus Universitet viser en undersøgelse på baggrund af lønkompensationerne, at servicevirksomheder og industrien før coronakrisen allerede var truet af den teknologiske forandring, nemlig internethandel.

Dermed har tre forskere konkluderet, at de berørte job er i fare for at forsvinde selv efter krisen. .