Indholdsfortegnelse
1a.
Opstil to hypoteser, der kan forklare vælgervandringerne fra Venstre i 2021, som kommer til udtryk i tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

1b. Hvad kan der ud fra tabel 2 udledes om vælgeropbakningen til de to borgerlige partier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, i januar 2021?

- Som led i udledningen skal du vurdere overskriften i Bilag 1 og understøtte besvarelsen med beregninger af statistisk usikkerhed ved et konfidensniveau på 95 %. Anvend ligeledes viden om kvantitativ metode, hvor du kommer ind på, hvordan data i tabel 2 kunne gøres mere pålidelig.

Delopgave B: Coronas politiske konsekvenser
2. Sammenlign de forklaringer der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3, om vælgeradfærden i Danmark under Coronakrisen. Inddrag viden om politik, politisk teori og vælgeradfærd i besvarelsen.

3. Skriv et notat. Du er politisk rådgiver for Venstres formand, Jacob Ellemann Jensen. Du skal hjælpe Venstre ud af vælgerkrisen. Du skal tage udgangspunkt i Bilag B4 og inddrage politisk teori om partiadfærd.

Uddrag
1. Hypotese
Vælgervandringen fra Venstre til Det Konservative Folkeparti er den største, fordi Det Konservative Folkeparti bl.a. har et stort fokus på den ældre målgruppe.

Hele -5% af Venstres vælgere vandrer til Det Konservative Folkeparti i stedet. De højreorienterede partier har altid haft stor fokus på frihed og individualisme, men efter Corona-krisen kunne dette have ændret sig for nogle.

Der har især været meget fokus på de ældre i løbet af det sidste års tid, da det er dem, der har været i stor fare for smitten.

Her kommer Det Konservative Folkeparti på banen, da de har stort fokus på netop ældreområdet, og det trækker i de kvindelige vælgere, men sågar også de ældre vælgere.

2. Hypotese
Nye borgerlige har også oplevet en positiv stigning af stemmer, da de samler mange af de yderliggående vælgere.

-2,5% af Venstres vælgere, vælger nu i stedet af stemme på de Nye Borgerlige. Nye Borgerlige samler de mest yderliggående vælgere, både når vi snakker om udlændingepolitik og økonomisk politik.

To ting, som det seneste år har været meget præget af, og derfor er der nok også flere af vælgerne, der vælger at gå i den retning. Det kan bl.a. være af økonomiske grunde, da det har været et økonomisk hårdt år for mange pga. Corona- krisen.

---

Som det kan ses, så er det altså stadig noget usikkert, hvor mange der egentlig kommer til at stemme på Det Konservative Folkeparti til næste valg. Derudover har tabel 2 også en stikprøve størrelse på 1000 mennesker.

Tabellen har altså ikke en særlig høj generaliserbarhed, og det kan derfor være svært at sige, hvor sikker den egentlig er.

For at gøre den mere pålidelig, så skal den altså have en højere generaliserbarhed, og det får den, ved at få en større stikprøve størrelse.

Derudover er det også en god idé at spørge forskellige aldersgrupper og folk fra forskellige kommuner og byer.

Det er nemlig med til at gøre den mere pålidelig, da den rammer flere befolkningsgrupper. Det ved vi altså ikke, om blevet gjort i tabel 2.

---

Vi kan starte med at tage et kig på bilag B2, skrevet af Professor Rune Slothuus: ”Når partierne skifter holdninger, følger vælgerne med”.

Han mener, at de politiske partier er i stand til at påvirke borgernes holdninger, så borgerne typisk er villige til at følge politiske forslag, når de støttes af deres eget parti.

Han mener, at der generelt i Danmark har været bred politisk opbakning til regeringen, og hvordan pandemien er blevet håndteret.

Altså at partierne, lige meget om de er højreorienteret eller venstreorienteret, har været enige om at gennemføre Corona-restriktionerne.

På den måde smitter det af på borgerne, som også har høj opbakning til regeringens politik. Det er med til, at der ikke kommer den splittelse, som vi bl.a. kender fra USA.

Hvis vi derimod kigger på Bilag B3, Martin Ågerup ”Den ideologiske kamp om pandemiens efterspil er skudt i gang”, så er der ikke helt enighed. Han mener nemlig, at Corona-krisen har skubbet til vores værdier.