Indledning
Cellemembranen er næsten ens for alle organismer. Hos eukaryoter (celler med en kerne mennesker, dyr og planter) er cellemembranen opbygget af et dobbeltlag fosfolipider (særlige fedtstoffer)
som består af en vandelskende (hydrofil) fosfatdel og to vandhadende (hydrofobe) fedtsyrer. I cellemembranen sidder også nogle kolesterolmolekyler
som hjælper med at stabilisere membranen. Cellemembranen afgrænser cellen i forhold til omgivelser.
Dobbeltlaget vender de vandelskende fosfathoveder udad mod de vandige omgivelser og de vandhadende fedtsyrerkæder væk fra de vandige omgivelser.
Indholdsfortegnelse
Celler
- Eukaroyte celler:
- (Planteceller) grønkorn:
Alkohol
Nervesystemet
Næringsstofferne som energikilde
- Kulhydrater:
- Monosakkarider:
- Disakkarider:
- Polysakkarider:
- Fedtstoffer:
- Protein:
- En tur på Mc Donalds:
Gæring
Forsøg
- Alkohols påvirkning af celler
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Opdeles i to dele. Centralnervesystemet (rygmarven og hjernen), og det perifere nervesystem (kroppens nerveforbindelser fra sanseorganer til centralnervesystemet
og nerveforbindelser fra centralnervesystemet til kroppen skeletmuskler, organer og kirtler. Alle delene af nervesystemet er opbygget af nerveceller
som ligesom alle andre celler i kroppen er omgivet af en cellemembran, som indeholder mitokondrier til energiproduktion og en kerne med arvemasse.
En nervecelle ser anderledes ud. Den har en lille cellekrop (soma) og to typer af udløbere kaldet aksonet og dendritter. Den har kun et akson og ofte flere dendritter.
Aksonet er er en lang tynd udløber, som er omgivet af myelinskeder (fedtstof) som isolerer nervecellen og giver en hurtigere udbredelse af nervesignalet langs aksonet.
Dendritterne er nogle små korte udvækster med flere forgreninger. Aksonets forgreninger ender altid i en endeknop.
Nervecellerne kommunikerer med hinanden via akson og dendritter eller soma (cellens krop). Aksonet er afsender delen og dendritter og soma er modtagerdelen.
Forbindelsen mellem to celler kaldes en synapse. Aksonet kan dog også lave forbindelse (synapse) til muskelceller.
Når en nervecelle opfanger et signal, så sender den det videre til hjernen, som herefter sender et signal tilbage til celle om at reagere.
Det er derfor det gør ondt, hvis du slår dig. I synapsen (celleforbindelsen) skal signalet omsættes til et kemisk signal før den kan sende signalet videre.
Der sker ved at elektriske impulser får calcium til at strømme ind i aksonets endeknop, som påvirker nogle vesikler.
Vesikler er små blærer som indeholder et kemsik stof kaldet transmitterstof inde i sig, som kan påvirke modtagercellen.
Skriv et svar