Indholdsfortegnelse
Bestemmelse af nerveledningshastighed 1
Indholdsfortegnelse 2
Formål: 3
Teori: 3
Hypotese: 5
Materialer: 5
Fremgangsmåde: 5
Resultater: 6
Databehandling: 9
Diskussion: 10
Konklusion: Error! Bookmark not defined.
Tillægsspørgsmål 11
Kildeangivelser: 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med øvelsen, er at bestemme nerveledningshastigheden i vores arm, ved at stå i en rundkreds og klemme i hinandens hænder og skuldre.
Vi kan ud fra dette forsøg måle den gennemsnitlige hastighed på nervesignalernes udbredning i neuronerne ved hjælp af eleverne i 2.c.
Teori:
Nervesystemet har tre overordnede funktioner. Dels sansning, det at vi kan mærke, se, høre, smage osv.
Dels styring af kroppens celler, væv og organer, den styring sker sammen med det endokrine system, som er det system der laver hormoner.
Og så den tredje funktion, som er det man kalder for højere kognitive funktioner, det er evnen til at tænke, lære, huske og planlægge.
Nervesystemet er et organsystem som er i gang hele tiden, og som er udbredt til hele kroppen. Systemet fungere rigtig hurtigt.
Hver gang vi løfter armen, tager et skridt eller vinker til nogen, eller i det hele taget laver en hvilken som helst bevægelse, er det nervesystemet der er på spil.
Ikke bare vores bevægelser, men også vores følelser, tanker, handlinger og indtryk udefra er styret af nervesystemet.
Indtryk udefra kan være ting som lyde, lugte, synsindtryk eller ved berøring. Hjernen sender hele tiden tusindvis af signaler gennem nervecellerne. Dette er faktisk livsnødvendigt
Nerver er celler, ligesom alle andre celler, men de har en lidt speciel opbygning og en lidt anderledes funktion. En nervecelle er bygget op af nogle forskellige ting.
Dels er der er cellen og cellekernen, og så har vi synapsen, hvor udvekslingen af signalstofferne sker; mere specifikt sker det i synapsekløften, sagt på en anden måde, er det der hvor de to nerveceller kommunikerer.
I denne her ende befinder sig også en receptor, som er den der modtager signaler og reagere på dem og derefter bliver signalet sendt videre som et nyt signal.
Derudover har vi axonerne, som er omgivet af noget der kaldes myelinskeder, som man kan sammenligne med en isolerende ledning, som sidder omkring axonerne og sikrer, at signalet kommer hurtigt frem.
For enden af en nervecelle, sidder det synaptiske endeterminal, som er forbundet til nogle nye nerveceller. Fra en nervecelle får et signal fra receptorerne, går det ned langs axonerne og så ender det ud nede i den synaptiske endeterminal.
Skriv et svar