Indholdsfortegnelse
Undersøgelse
Notat
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud fra bilagene vil undersøgelsen vurdere, hvad der kan udledes om den sociale arv i Danmark. Besvarelsen vil indeholde to dele, men gennemgående for begge dele er
at konklusionerne blive draget på baggrund af en kvantitativ metode, idet tal og statistikker vil blive anvendt som belæg for at udlede fakta om den sociale arv.
Besvarelsen vil først undersøge, om forældres økonomiske situation hænger sammen med barnets økonomi som voksen. Til dette vil figur 1, 2 og 3 blive anvendt.
Derefter undersøges, hvordan forældres uddannelse hænger sammen med barnets uddannelse, og her vil tabel 1 og 2 komme i spil.
Børn har tendens til at ende med samme økonomiske forudsætninger som deres forældre. Figur 2 understøtter dette, fordi man kan se, at børn i de fleste tilfælde ender i samme indkomstgruppe, som deres forældre er placeret i.
Dette gælder især for den øverste og den nederste indkomstgruppe. For den øverste og mest velhavende indkomstgruppe
kan det aflæses, at hele 33% af børnene ender i samme indkomstgruppe, og over 50% af børnene ender i en af de to mest velhavende indkomstgrupper.
Af figur 2 udledes derfor, at der er tale om positiv social arv i den mest velhavende indkomstgruppe, fordi over halvdelen af børnene ender i den samme positive økonomiske situation som deres forældre.
På den anden side er der tale om negativ social arv i den nederste indkomstgruppe. Det udledes af figur 2, at 32% ender i samme økonomiske situation som deres forældre, og over 50% af børnene ender i en af de to fattigste indkomstgrupper.
Det samme mønster gælder i de 3 midterste indkomstgrupper, hvor den dominerende indkomstgruppe for barnet primært er den samme som deres forældre.
Ifølge figur 2 er der en højere grad af mobilitet i de midterste indkomstgrupper. Dette kan aflæses, da procentsatserne i de midterste 3 indkomstgrupper ikke afviger fra hinanden i samme grad
som procentsatserne gør i den mest velhavende og mindst velhavende indkomstgruppe. Generelt fortæller figur 2
at der er en tydelig sammenhæng mellem forældrenes indkomst, og den indkomst som barnet vil få i fremtiden. Der er stadig social arv i Danmark ifølge figur 2.
---
Bilag C2 argumenterer for, at vi i Danmark har et problem med den sociale mobilitet, eftersom der er en sammenhæng mellem børns faglige niveau i dansk og matematik
og forældre- og bedsteforældrenes uddannelsesniveau. Du vil i følgende notat præsenteres, for to mulige strategier
som du kan følge når du skal vælge et ståsted i debatten om, hvor vidt den sociale mobilitet i Danmark er et problem. I begge strategier, er det overvejet, i hvor høj en grad de stemmer overens med den konservative ideologi.
Den første strategi du vil blive præsenteret for, bygger på at der fra de mindre klasser skal indføres flere valgfag i folkeskolen. Ifølge denne strategi, vil du fremstille dig selv
som værende af overbevisningen at den sociale mobilitet i Danmark er et problem, som bør forbedres igennem reformer.
Ved at indføre flere valgfag tidligere i folkeskolen ønskes det at børnenes interesse for skolen og uddannelse bliver højere fra en ung alder.
Bilag C2 belyser, hvordan det er nemmest at sikre børns lærelyst, allerede før de er begyndt i skole. Netop derfor forsøger vi med denne strategi at skabe en mangfoldig folkeskole, hvor elever med forskellige interesser kan fordybes
stimuleres og trives i forskellige fag. Gruppeperspektivet i den konservative ideologi går netop ud på at samfundet består af forskellige klasser, med forskellige funktioner, værdier og interesser.
Skriv et svar