Opgavebeskrivelse
Man fremmer ikke den sociale mobilitet eller kvaliteten i den gymnasiale sektor ved at minimere litteraturlæsningen i uddannelsessystemet, tværtimod!
Indledning
Kronik Lisbeth Gundlund Jensen og Ina-Maria Nielsen, lektorer i dansk Spurgte man for bare fem år siden ud i gymnasieklasser, var der stadig piger, der læste krimier, Fifty Shades of Grey eller bøger om misbrug af piger i kældre o.l., og drenge, der læste om Zlatan, fantasy-romaner etc.
Der var selvfølgelig også enkelte elever, der læste mere avanceret litteratur. Spørger man om det samme i dag, spores en væsentlig ændring i klassernes respons: Der flagrer måske en enkelt finger eller slet ingen i klasse-landskabet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den ene af os læste på det røde Institut for Litteraturvidenskab som ung i 70erne og var dengang aktiv på venstrefløjen, mens den anden af os er valgt lokalpolitiker for Venstre.
Hvorfor står arbejderbevægelsens, radikalismens og højskolebevægelsens arvtagere ikke mere vagt om vores civilisations kulturhistorie, men ser tavse til, mens teknokrater og den politiske elite til stadighed marginaliserer det historiske og litteraturhistoriske kernepensum i gymnasiet, angiveligt i moderniseringsøjemed?
Omvæltningen af litteraturfaget på Institut for Litteraturvidenskab i 70erne bragte på mange måder tiltrængte nye normer for videnskabelighed ind i tekst¬læsningen, men det skete inden for en sekterisk horisont, hvor litteraturen blev objektiveret og reduceret til struktur eller falsk bevidsthed.
Denne praksis efterlod jo spørgsmålet om, hvorfor man egentlig skulle studere litteratur uden tilsyneladende værdi for fremtiden? I stedet lokkede studiet af massekommunikation: TV, tegneserier, triviallitteratur etc.
Skriv et svar