Indledning
På det imponerende billede ses Frederik IV iført en overdådig hermelinkåbe, prægtig hvidpudret paryk og elegant broderet "guld" tøj, komplet med røde gamacher.
Hermelinpels var forbeholdt de kongelige på den tid, så ved første øjekast er det tydeligt, at vi har med en konge at gøre. Kåbens yderside er lavet af en form for fløjl i en dyb, mørkerød farve og prydet med broderede kroner overalt.
Omkring hans hals hænger en kæde med en elefant som vedhæng. Dette symboliserer elefantordenen, som danske kongelige har været medlemmer af siden Christian I's tid.
Den hvidpudrede paryk var også et statussymbol, da parykker på det tidspunkt var luksuriøse og kostbare.
De fine broderier på tøjet er yderligere et tegn på kongens rigdom og status. Billedet udstråler magt, elegance og velstand, og det er svært at ignorere den imponerende udstråling af en ægte konge.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Billedets primære fokus er at portrættere Frederik IV som en stor, stærk og enevældig konge.
Hele kompositionen og hans kropsholdning med den ene hånd hvilende på kronen og den anden hånd knugende fast i hermelinkåben udstråler magt, der nu er samlet hos kongen og ikke længere hos adelen.
Tidligere, under Christian II's håndfæstning, lå magten hovedsageligt hos rigsrådet, der var sammensat af adelige. Embedsmænd kunne kun udnævnes blandt adelen, og det var adelen, der førte landets krige.
Men efter de svenskekrige og et møde i København blev enevælden indført, og tronfølgens arvelighed blev besluttet.
Dette skifte var muligt, fordi adelen havde fejlet i at beskytte landet under de svenskekrige, hvilket gav en begrundelse for at tvivle på adelens evner, og dermed blev enevælden muliggjort.
Med enevælden fulgte både fordele og ulemper. Landets tilstand afhang nu i høj grad af den regerende konge, da han havde den fulde magt til at træffe beslutninger og styre landet.
Skriv et svar