Indholdsfortegnelse
15.1
Administrative indgreb:
økonomiske instrumenter
Danmarks miljøpolitik:
Problemer ved miljøpolitik:
- Årsag og virkning
- Usikre skatteindtægter
- Forringelse af konkurrenceevnen
- Grænseoverskridende forurening

15.2
Klimaet ændres
Fremtidige temperaturstigninger – ifølge IPCC:
Konsekvenser
Klimapolitiske instrumenter
- CO2-afgift
- Afgifter på fossile brændstoffer
- Omsættelige CO2-kvoter

15.4
Eu’s klimapolitik:
FN, IPCC og Kyoto-aftalen:
- COP-møder og 2 grader-målsætningen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Administrative indgreb:
Administrative indgreb går direkte ind og regulerer forholdene for virksomheder og husholdninger ved hjælp af fastsættelse af regler, standarder, forbud og udledningskvoter. Der sættes ved disse indgreb typisk nogle absolutte grænser for forureningen.

Administrative indgreb kan anvendes til såvel forureningsbekæmpelse (asbestforbud, udledningskvote), som til at begrænse brugen af vigtige ressourcer (forbud mod at anvende elfenben til klavertangenter og smykker).

økonomiske instrumenter
Man kan begrænse co2 udslip ved at sætte grænser for hvor meget folk må bruge det kan dog give store problemer og er nok ikke en holdbar løsning, Det vil isted give mere mening at give en afgift til folk og virksomheder der udleder for meget co2.

Danmarks miljøpolitik:
I Danmark var miljøpolitikken i adskillige år overvejende baseret på administrative indgreb, mens økonomiske styringsmidler traditionelt spillede en mindre rolle.

En stor del af miljøindsatsen har således i mange år bygget på direkte regulering ved hjælp af udledningskvoter, påbud og fastsættelse af miljøstandarder.

De senere år har de økonomiske styringsinstrumenter fået en mere central rolle i miljøpolitikken. Et system med forureningstilladelser – CO2-kvoter – er indført.

Desuden har miljøafgifter nu fået en central plads. Nogle af de vigtigste er energiafgifterne på olie, benzin, gas, kul og el. Derudover har vi afgift på CO2. Danmark er blandt de lande i verden, hvor miljøafgifter anvendes mest.

Det har i mange år været et centralt element i miljøpolitikken at fremme den vedvarende energi.

Siden slutningen af 1970'erne har man – bl.a. via tilskud til solfangere, skattemæssige fordele for vindmølleejere, tilskud til forskning samt krav til elværkerne om oprettelse af vindmølleparker – givet den vedvarende energi en væsentlig plads i den danske energiforsyning.

Den danske miljøpolitik har opnået pæne resultater set i internationalt perspektiv. Vores energiforbrug er i store træk ikke steget de sidste 30 år, trods store stigninger i vor produktion.

Men miljøpolitikken kan også vise pæne resultater på andre områder. Især er luftforureningen i Danmark blevet reduceret, bl.a. takket være indførelsen af katalysatorer på biler samt kraftværkernes effektive røgrensningsanlæg.

Problemer ved miljøpolitik:
Årsag og virkning
Det kan i mange tilfælde være uhyre vanskeligt at vurdere en given forurenings virkning på miljøet.

Dette hænger især sammen med, at der ofte er en betydelig forsinkelse mellem årsag og virkning. Der går eksempelvis adskillige år før overskudsgødning fra markerne siver ned i grundvandet og giver nitratforurening.

På samme måde er det uhyre vanskeligt at forudse, hvilken effekt CO2-udledningen i øjeblikket vil kunne få for den fremtidige opvarmning af kloden (drivhuseffekten).