Problemformulering
Kan det være en konkurrencemæssig fordel for den danske tøjbranche at fokusere mere på produktion af bæredygtigt tøj?
Indledning
I dette studieområde er emnet bæredygtighed i tøjbranchen, i fagene afsætning A og international økonomi A.
Hvad vil det så sige at tøj er bæredygtigt? Bæredygtigt tøj bliver fremstillet under præcise krav til hvilke råvarer der må bruges og hvordan produktionen skal foregå, og derudover indebære det genbrugen af tøj .
Tøjindustrien er dog langt fra bæredygtig, da der opstår nye tendenser flere gange årligt som afspejles i det voksende antal af tøjkollektioner. T
idligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året, hvor der i dag udkommer op til 24 kollektioner årligt - dette er et udtryk for fast fashion.
Min problemformulering er: ”Kan det være en konkurrencemæssig fordel for den danske tøjbranche at fokusere mere på produktion af bæredygtigt tøj?”.
For at besvare min problemformulering vil jeg redegøre for hvorledes tøjbranchen klimabelaster samfundet, og hvilke faktorer der er de største syndere.
Derefter analyseres den moderne forbrugers købsadfærd af tøj, herunder om fokus på miljøet har indflydelse.
Der analyseres hvilke lande der belaster miljøet mest og til sidst diskuteres det hvorledes verdenssamfundet kan løse udfordringerne i forbindelse med tøjproduktion, og om den stigende globalisering er en fordel eller ulempe for øget bæredygtighed.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Metode 4
Redegørelse 5
Analyse 6
- Den Moderne Forbrugers Købsadfærd Af Tøj 6
- Hvilke Lande Belaster Klimaet Mest? 8
Diskussion 9
- Hvordan Kan Verdenssamfundet Løse Udfordringerne Med Den Store Produktion Af Tøj? 9
- Er Globalisering En Fordel Eller Ulempe for ØGet Bæredygtighed? 10
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse
Tøjindustrien er en stor klimabelastning på samfundet. Faktisk udgør tøj og tekstiler den fjerdestørste miljøbelastning i Europa .
Klimabelastningen er fordelt på ca. 51% produktion, 5% transport og 44% brugsfase, hvilket vil sige at vores forbrug af tøj påvirker miljøet en del .
Forbruget af tøj og sko forventes at stige med over 60% globalt frem mod 2030 . Os danskere har det største tøjforbrug i verden, som er hele 35% højere end resten af jordens befolknings tøjforbrug .
Produktionen af tøj klimabelaster samfundet, da det kræver et stort forbrug af energi, vand, kemikalier og sprøjtemidler, fx kræver en enkelt T-shirt omring 1400 liter vand at producere .
Syntetiske materialer som polyester, akryl og fibre kræver mindre vand, men til gengæld er det en energikrævende proces at fremstille dem, som bruger kul, råolie og naturgas .
Tøjproduktion er fyldt med kemikalier samtidig med at det forurener både luft og vand.
Det mest anvendte materiale i tøjproduktion er bomuld, og på bomuldsmarkerne bruges der sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr - de her kemikalier ender i grundvandet og i tøjet .
Bomuldsplanten kræver store mængder vand, som ofte kommer fra søer og vandløb, hvilket fører til udtørring af søerne .
Ved produktion af ét kilo tøj bliver der udledt omkring 15kg CO2 og der bruges i gennemsnit ét kilo kemikalier til produktion af ét kilo tøj .
En faktor som er en stor synd, er at tøjproducenterne overproducere tøj, som de ender med at smide ud. En undersøgelse viser at ca. 677 tons nyt tøj bliver smidt ud hvert år .
Som nævnt i indledningen, er fast fashion et udtryk for alle de kollektioner der udkommer årligt. Fast fashion er en stor klimasynd fordi det er masseproduktion af billigt tøj og tøj af dårligt kvalitet.
Når tøjet er så billigt og man ved at der kommer en ny kollektion rundt om hjørnet, så har man tendens til at smide tøjet ud efter kort tid, fordi det ikke bliver brugt alligevel.
Før i tiden var tøj dyrere og af bedre kvalitet, hvilket gjorde at vi passede godt på det, men i dag er tøj en forbrugsvare som vi køber og skiller os af med . ¨
De store syndere er altså brugen af naturressourcer, CO2 udledningen og overproduktion.
Analyse
Den moderne forbrugers købsadfærd af tøj
Den moderne forbruger kan defineres som mænd og kvinder i alderen 15-30 år med lav til høj indkomst, som er heavy user.
Derudover defineres den moderne forbruger som nådesløs, illoyal og prisfokuseret . Indkomst betyder ikke det store da der findes både billigt (genbrug og fast fashion) og dyrt (bæredygtigt og mærkevare) tøj
Med udgangspunkt i stimuli, har parameteren pris en påvirkning på forbrugernes købsadfærd. Prisen for et stykke tøj er meget forskellig fra butik til butik.
Går man fx i H&M eller Zara kan man godt få en T-shirt til 60-100kr fordi det er fast fashion. Går man derimod i Aiayu, så koster en T-shirt 400kr, fordi at Aiayu er et bæredygtigt tøjmærke .
Pris og kvalitet hænger altså sammen og derfor er bæredygtigt tøj i den dyre ende af prisskalaen, og fast fashion ligger i den billige ende grundet minimale produktionsomkostninger.
En undersøgelse af forbrugerrådet tænk (2016) viser, at der er mange der er villige til at betale ekstra for bæredygtigt tøj. 25% er villige til at betale op til 10% ekstra og 22% er villige til at betale helt op til 20% ekstra .
Oftest går forbrugeren efter en så lav pris så mulig, hvilket kan være enten fast fashion eller genbrug, da tøj bare er blevet en forbrugsvare.
Skriv et svar