Bæredygtighed i tøjbranchen | Noter Rapport SO

Problemformulering
Kan miljøpolitik (som fx afgifter) give en samfundsøkonomisk fordel, og hvordan kan virksomhederne i tøjbranchen håndtere kravet om øget bæredygtighed?

Indledning
Verdens befolkning bliver mere og mere CO2-, miljø- og bæredygtigt-bevidste. Dette gælder også for de gode danskere.

Vi bliver mere og mere fokuseret på disse emner og ligeledes er virksomhederne også nødt til at have øje for sagen.

Vi bliver klogere og klogere på samfundet og dette er med til at udvikle os som person og med til at forbedre miljøet og generelt kloden.

Virksomhederne skal altså have fokus på alle disse emner, hvis de vil opfylde forbrugernes krav og ønsker, hvilket de fleste virksomheder kæmper for at opfylde.

Virksomhederne kæmper for at være forrest i køen omkring bæredygtighed og miljørigtighed. Derfor prøver mange virksomheder, at rykke deres produktion hjem til Danmark igen, hvor de tidligere blev produceret i ulandene.

Også produkterne er blevet mere CO2-neutrale og bæredygtige for at tilfredsstille forbrugernes ønsker.

Indholdsfortegnelse
Resume: 3
Indledning: 5
Metodeafsnit: 5
Redegørelse: 6
Forklar med inddragelse af en grafisk illustration, hvordan eksterne omkostninger påvirker den optimale ligevægtspris og ligevægtsmængde på et marked: 7
Omverdensforhold: 8
Diskussion/vurdering: 10
Konklusion: 11
Litteraturliste: 12
Bilag: 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Redegørelse:
Vi skal passe på miljøet og vi skal være bæredygtige. Et sted vi kan starte er ved at genbruge og genanvende vores ting, vi ellers havde tænkt os at smide ud.

En forskel, som at smide plastikflasken i plastaffald fremfor den almindelige restaffald, gør stor gavn for miljøet i og med, at plastikflasken nu kan genanvendes og laves til noget nyt brugbart.

Dette er også gældende indenfor tøjbranchen, hvor flere og flere virksomheder prøver at være mere bæredygtige end førhen.
Som forbruger kan man også være mere fokuseret på bæredygtigheden ved at købe mindre tøj og bruge det tøj, som man allerede har købt.

Og hvis man så skal købe ”nyt” tøj vil det miljømæssigt være bedst at købe tøjet brugt, så man genbruger. Altså C2C.

Dette er en trussel for virksomhederne, i og med, at deres omsætning vil falde, hvis deres kunder vælger C2C handel fremfor at købe fra virksomheden (B2C).

I tøjbranchen skifter moden relativt ofte. Især blandt unge, som godt kan lide at skifte hele deres garderobe ud, selvom de har noget tøj, hvor købsmærket stadig sidder på, fordi de simpelthen aldrig har brugt tøjet.

Det er netop situationer som disse der er skadelige for miljøet, fordi tøjet som vi har købt og dermed været med til at udlede CO2 af, har vi slet ikke fået brugt og så har vi spildt CO2 uden nogen grund og nytte.

I løbet af det seneste årti har forbrugernes købsadfærd ændret sig. Før i tiden var forbrugerne mere loyale overfor deres butikker

men i og med at det hele er blevet så nemt elektronisk, så det er nemmere for forbrugeren at sammenligne priser online og derefter købe derfra, hvor det er billigst.

Det giver god mening, og derfor er kunder mere nådesløse, illoyale og prisfokuseret i dag, end for et årti eller to siden.

Derfor stiller det også krav til virksomhederne om, at være opdaterede omkring deres konkurrenter.

Hvis nu konkurrenterne opstiller et godt tilbud, vil det se godt ud, hvis virksomheden som minimum kan matche prisen. Det er hvad vi kalder ”prismatch” altså, at virksomheden matcher billigste pris hos konkurrenterne.

Danmark har et klimamål, som vi gerne vil opnå inden 2050. Dette mål går ud på, at de danske virksomheder og producenter skal være bedre til at genbruge og genanvende materiale fra tidligere produkter.

Og hvis dette mål skal nå i hus inden 2050, skal virksomhederne se at komme i gang lyder det i en ny klimaplan fra designere, forskere og branchefolk.

Formålet er, at når danske forbrugere i 2050 køber jeans, en striktrøje eller en kjole, skal tøjet i de fleste tilfælde helst være genbrug.

Derudover vil man også inden 2050 forsøge at få størstedelen af produktionen hjem til Danmark igen, så man ikke udleder så meget CO2 via transport, og det hele vil på den måde blive langt mere bæredygtigt, hvilket er godt for et land som Danmark!