Indledning
Vi har fået over emnet bæredygtighed, og valgt at fordybe os i bæredygdighed i tøjbrancen.
I vores rapport vil vi redegøre for definitionen af begrebet bæredygtighed, i forbindelse med tøjbranchen, som vi har valgt, at fokusere på.
Derudover vil vi redegøre for de miljø- og klima politiske instrumenter, som kan understøtte den bæredygtige udvikling i tøjbranchen.
Vi vil derfor også analysere omverdensforhold som påvirker forbruget af bæredygtigt tøj. Vi vil med hjælp af to personer, analysere købsadfærden i forbindelse med køb, af bæredygtigt tøj.
Vi vil derefter undersøge de samfundsøkonomiske mål, og finde ud af hvordan miljø- og klimapolitikken påvirker dem.
Vi vil med vores data, fremstille en regressionsanalyse og chi-i-anden uafhængighedstest, til at undersøge henholdsvis forureningen fra tøjindustrien, og bæredygtige præferencer.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Redegørelse 3
Analyse 4
De samfundsøkonomiske mål 4
Regressionsanalyse 4
Persona: 7
Omverdensmodellen: 8
Diskussionen: 10
Fremtidsudsigter: 10
Konklusion: 11
Kilder: 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De samfundsøkonomiske mål
Der er taget udgangspunkt i økonomisk vækst og hensyn til miljøet, da det er de to mål der har den største påvirkning på bæredygdighed generalt, men også bæredygtigdig ift. tøjbrancen.
Økonomisk vækst:
Økonomisk vækst vil sige, at man ønsker størst mulig produktion, for at opnå en høj levestandard.
Et lands øget produktion bliver også beregnet i bnp, hvilket vil sige man måler et lands økonomiske vækst, som en stigning i bnp’en.
Økonomisk vækst har en påvirkning på den bæredygtige udvikling, da det ikke er særligt bæredygtigt, når produktionen stiger. En øget økonomisk vækst ville betyde, at der vil ske en stigning i produktionen.
Hensyn til miljøet:
Hensyn til miljøet har fået ekstra meget opmærksomhed de seneste år, fordi vi er blevet mere oplyste om vores klima situation, også i takt med at foreningen øges
og frygten for, at vi bruger vores naturressourcer op stiger. Hensyn til miljøet bliver der arbejdet med, ved at der bliver lavet nogle tiltag, for at passe på klimaet.
Et eksempel på et bæredygtigt tiltag kunne være minimumsprisen på plastikposer, som blev vedtaget, og derefter trådte i kraft den 1 januar 2021
Derfor stiger den med 20%
Regressionsanalysen viser liter vand i kubikmeter, som er blevet brugt hvert år i forbindelse med tøjindustrien i Danmark. 2019 er undladt med vilje.
Fra 2010 til og med 2014 er vandforbruget i tøjindustrien ret lav, i forhold til de følgende år. Man kan desværre ikke finde data fra før 2010
men den lave mængde vandforbrug har en forbindelse til finanskrisen som jo lå i 2007-2009. For selvom man anså finanskrisen for, at være slut i sommeren 2009
havde den mange konsekvenser efterfølgende, såsom konkurser og tvangsauktioner hvilket gjorde, at folk havde færre penge mellem hænderne.
Vi kan se det store fald i bnp’en på grafen her:
Man kan se at bnp’en falder som følge af finanskrisen. Den når sit laveste punkt på grafen i 2009
og stiger godt nok derfra, men bnp’en er stadig i den lave ende fra 2009-2014, som var de årstal, der var det laveste vandforbrug i tøjindustrien.
Det store fald i bnp’en gjorde derfor, at man ikke bare lige gik ud og brugte sine penge på tøj, dermed var efterspørgslen lav, og derfor blev der heller ikke produceret lige så meget tøj.
Det gør selvfølgelig, at vandforbruget i tøjindustrien også falder. Derfor kan man sammenligne de to grafer, for når bnp’en stiger så stiger vandforbruget også, og omvendt. Der er altså kausalitet mellem bnp’en og vandforbruget i tøjindustrien.
Man kan læse ud fra regressionsanalysen, at den stiger eksponentielt, hvilket har noget at gøre med, konceptet fast fashion, fast fashion betyder oversat: hurtig mode.
Moden kommer og går nogle ting er på mode i årtier som f.eks farven sort. Andre ting er meget in i en kort periode.
Skriv et svar