Indledning
Er dokumentarfilmen som genre en generel manipulation af virkeligheden ved hjælp af virkemidler og autencitetmarkører, så den fremstilles sandere end hvad den reelt er? Film og tv har igennem de seneste år fremstillet timevis af underholdningen med intentionen om at ramme seeren, og samtidig tjene kassen. Så troværdigheden af nutidens dokumentar og reality kan meget vel diskuteres.
Og er dokumentarfilmen som genre i realiteten en form for manipuleret kunstværk eller er det en reel skildring af virkeligheden? Denne problemstilling tager Mads Kastrup op i sit blogindlæg ”Armadillo patter på journalistikken” i Berlingske d. 14. juli 2010.
Uddrag
Helt grundlæggende mener Mads Kastrup, at dokumentarfilmen har ændret sig fra grundlæggende journalistik til mere fiktionspræget. Som eksempel mener han ikke, at dokumentarfilmen Armadillo lever op til de journalistiske krav, som egentlig er sat. Dette har filmskaberne heller ikke påstået - men da filmen skulle sælges, blev den fremstillet som en reel dokumentar baseret på virkelige hændelser.
Man havde som tilskuer altså en forventning om, at deltagernes handlinger og replikker ikke er tiltænkt i forvejen eller instrueret. Mads Kastrup lægger vægt på den succes og de penge, der er i en afspejling af virkeligheden - ”baseret på virkelig hændelser” eller et reelt øjebliksbillede af de danske soldater i Afghanistan.
Desuden lægger han vægt på selvmodsigelsen ”instruktør” og ”manuskript” af Janus Metz, for hvad er et øjebliksbillede af en virkelig og udefineret verden, hvis den er blevet instrueret og indskrænket til noget konkret? I journalistikken er dette forbudt - fotografer fyres for at manipulere med deres billeder og journalister forvises, hvis de manipulerer eller rekonstruerer virkeligheden.