Indledning
Vi kender alle en film, serie eller bog, som vi selv elsker, på trods af din bedste ven der afskyr fortællingen.
Man sidder med en finurlig tanke på det geniale plot og er opslugt i fortællingens handling, mens personen ved siden af dig gaber af kedsomhed.
Hvordan kan det være, at man som person kan være så opslugt i en fortælling, trods en anden der sidder med en skuffet følelse i kroppen?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog vækkes der en undren i mig. Hvordan kan sådan en fængende fortælling opstå flere gange? er der en specifik skabelon til fortællinger, der kan fange læseren på samme måde, som jeg er blevet fanget af serien Arcane?
I radioprogrammet “Ping pong” på P1 med radioværten Ellen Hillingsø, hvor hun med forfatteren Molly Stensgaard, diskuterer denne undren, kommer de frem til, at selvom der er mange modeller og skabeloner, der bliver brugt til at lave gode historier, kan man ikke genbruge den om og om igen.
Det ville ødelægge spændingen i historien, hvis man kunne forudsige, hvordan handlingsforløbet ville forløbe.
Det, som Stensgaard Og Hillingsø diskuterer, er jeg forholdsvist enig med. Dog vil jeg mene at man skal have det essentielle med, fra den genre man skriver indenfor.
Skriv et svar