Indholdsfortegnelse
1. Redegør kort for forskellige typer af arbejdsløshed.

2. Analysér årsagerne til de forskellige syn på arbejdsløshed og dens konsekvenser for dansk økonomi som præsenteres i bilag 1 og 2.

3. Diskuter med inddragelse af bilagene hvilke samfundsøkonomiske problemer der kan opstå som følge af den udvikling, der har fundet sted.

4. Præsentér og vurdér effekten af forskellige strukturpolitiske tiltag, politikerne kan gennemføre for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet i 2018.

Bilag 1 Manglen på arbejdskraft er på sit højeste i 10 år

Bilag 2 Økonomer: Derfor stiger lønnen ikke kraftigere trods mangel på folk

Bilag 3
Forskel på AKU- og bruttoledighed

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der er findes en række af forskellige årsager til arbejdsløshed og hvorfor den opstår, også kaldt typer af arbejdsløshed, jeg ville nu redegøre for nogle forskellige typer af arbejdsløshed.

Skiftearbejdsløshed:
Hvis vi kigger på skiftearbejdsløshed, så er det den type af arbejdsløshed som opstår når folk skifter job og på samme tid melder sig ledige.

Denne type af arbejdsløshed er i de fleste tilfælde meget kort, da man er ledig indtil man skal begynde på ens nye job.

Hvorfor opstår denne form for arbejdsløshed så? En af de hyppigste årsager til at denne type af arbejdsløshed opstår er pga. ændringer i teknologi og vareefterspørgsel som medfører at der hele tiden ændres i efterspørgslen for de jobs.

Hjemsendelsesarbejdsløshed:
Nu skal vi se på Hjemsendelsesarbejdsløshed, som er den type af arbejdsløshed som opstår hvis der ikke er nok at lave og dermed for meget spild arbejdskraft og hermed bliver medarbejderne midlertidigt fyret.

Man ser dog ofte at en som er hjemsendelsesarbejdsløs, bliver genansat når der igen kommer meget at lave, grunden til virksomheder kan dette er at det i Danmark er rigtigt let at fyre folk, da der ikke er nogle fastsat regler om opsigelsesvarsler.

Man ser tit denne type af arbejdsløshed når virksomheder lider af manglende råvare, maskinskader eller dårligt vejr, hvis jobbet afhænger meget af det.

Sæsonarbejdsløshed
Nu skal vi se på skiftearbejdsløshed, som er den type af arbejdsløshed som opstår hvis man bliver arbejdsløs pga. man er i en branche som er sæsonpræget, hvilket ville sige brancher hvor efterspørgslen på arbejdsmarkeder er svingende.

Denne type af arbejdsløshed rammer ofte brancher hvor produktionsmulighederne afhænger af vejret, dette kunne være brancher som bygge og anlægsbranchen som om vinteren for problemer med at levere deres job pga.

frost og sne, altså vejret, så hermed bliver ledigheden højere i disse brancher, hvor man i en branche som turistbranchen ser en stigende efterspørgsels efter arbejdsgiver i sommerperioden fordi flere folk benytter sig af turistbranchen i denne periode fremfor ved vinterperioden.

Konjunkturarbejdsløshed
Nu skal vi se på Konjunkturarbejdsløshed, som er den type af arbejdsløshed som opstår når hvis man bliver arbejdsløs, hvis ens lands økonomi befinder sig i en økonomiske krise også kaldt lavkonjunktur dvs. at den økonomiske vækst, som ville sige stigningen i produktionen er meget lav eller negativ.

En lavkonjunktur ville påføre at efterspørgslen efter tjenester og varer i samfundet er meget lav, dette ville gøre at produktionen ville blive lav og hermed ville der ikke blive efterspurgt særlig meget arbejdskraft og hermed opstår der konjunkturarbejdsløshed.

Imod sætning til de andre nævnte former for arbejdsløshed rammer denne rigtigt bredt, som ville sige at næsten alle brancher ville blive ramt af arbejdsløshed, dog varierer det hvor hårdt en branche bliver ramt, da det afhænger af forholdene i branchen.

---

Men hvad siger politikerne til dette problem? Beskæftigelsesministeren Troels Lund Poulsen indtryk er at manglen på arbejdskraft ville blive større i løbet af år 2018.

Troels hentyder dog til at han gerne ser lempeligere regler indenfor udenlandsk arbejdskraft, dette gør han i et interview hvor han siger følgende” Sandheden er, at jeg ikke kan gøre mere, end hvad et flertal på mindst 90 mandater i Folketinget tillader mig” Mere udenlandsk arbejdskraft ville gøre at vi får flere til at tage de jobs hvor vi mangler arbejdskraft og hermed kan de bidrage til at løse det flaskehalsproblem vi ser i samfundet.

Formanden for dansk metal Claus Jensen mener dog ikke vi har problemer med flaskehalse, han mener at manglen på arbejdskraft er noget vrøvl, hvor formanden for elektriker,

Jørgen Rasmusen bakker ham op i dette, han siger at det er arbejdsgivernes ansvar at få uddannet de folk som de skal bruge og at der går 300-400 unge i skolepraktik i deres branche, som skulle være den branche med omfattende mangel

Udefra dette kan vi altså konkludere at der er meget forskellige syn på arbejdsløsheden, og om vi overhovedet har flaskehalsproblemer.

Troels Lund prøver at løse det problem han ser ved at prøve at indfører lempeligere regler indenfor udenlandsk arbejdskraft, så vi kan få mere udenlandsk arbejdskraft, han påstår så at største delen i folketinget ikke er enig i dette.

Nogle mener dog ikke at vi har flaskehalsproblemer, eksperter som Claus Jensen og Jørgen Rasmusen mener det er noget vrøvl og vi ikke har flaskehalsproblemer

I bilag 2 fremkommer det at denne mangel de forskellige brancher har på arbejdskraft ikke engang resultere i at lønnen ville stige, hvilket gøre at branchen ville have en forblivende mangel på arbejdskraft, da de ikke gøre markedet mere attraktivt.

I de fleste tilfælde ville lønnen jo stige hvis vi manglede arbejdskraft inde i de bestemte brancher, men nu hvor det ikke gøre det, er der mange som bruger dette som argument for at vi ikke har problemer med arbejdsløshed, de mener blot at hvis det var et reelt problem, så ville de i disse brancher bare sætte lønnen op for at generere mere efterspørgsels for jobbet.

Men hvorfor hæver de pressede brancher ikke bare lønnen, cheføkonomen for jyske bank, Niels Rønholt mener at årsagen til dette er pga. den lave inflation, som ville sige en lav prisstigning, den lave produktivitets vækst og virksomhedernes mulighed for at flytte deres produktion ud af landet, er årsagen til man dæmper lønstigningerne.

Louise Aggerstrøm som er privatøkonom i danske bank, bakker op om Niels Rønholt udtagelses, da hun også mener at den lav inflation ville gøre at lønvæksten ikke bliver høj.