Indledning
Den 4. maj 1945 kl 20.35 blev der over engelsk radio meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Kapitulationen trådte først i kraft næste dag, d. 5. maj, klokken 8 om morgen.
Danmark ændrede sig meget i tiden efter 2. Verdenskrig. Den økonomiske og teknologiske udvikling i efterkrigstiden gav politikerne mulighed for at virkeliggøre det, der havde været et mål siden 1930’erne;
et samfund præget af økonomisk og social tryghed. Kraftigt medvirkende til den økonomiske fremgang havde været den amerikanske Marshallhjælp.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metodeafsnit 3
Redegørelse 4
Det danske arbejdsmarked under besættelsen 4
Det danske arbejdsmarked efter befrielsen 4
Forklaring 5
Vandringen mod byerne 5
Dansk industri 5
Perspektivering 6
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I årtier har Storbritannien været det største marked for landbrugsvarer i Danmark. Men under besættelsen omdirigeres eksporten til Tyskland.
De danske landmænd forsyner både befolkningen og de tyske soldater med enorme mængder af kød, korn og smør.
Samfundet var både politisk og økonomisk præget af et stort antal små brug. Men eksporten til Tyskland ændrede ikke bøndernes hverdag, da de arbejder og lever som i generationer før dem.
Familie og gården er det store omdrejningspunkt. På daværende forekom det almindeligt, at flere generationer boede under samme tag.
Sønner overtog gården, døtre gifter sig med andre landmænd fra egnen og så er der ansat karle og malkepiger, der behandles om en del af familien.
Heste var landbrugets vigtigste hjælpemiddel. Hestene er trækdyr på marken og bruges til alt arbejde året rundt. Dog var det danske landbrug, sammenlignet andre lande, langt bagud og produktionen var meget forældet.
Produktionsapparaterne var nedslidte, markerne var udpinte og der var alt for meget arbejde for få kroner. Bønderne gjorde resten af Danmark opmærksom på deres vilkår.
I 1930’erne blev Landbrugens Sammenslutning stiftet. De stod bl.a. bondetoget, hvor 40.000 bønder demonstrerer for øget støtte til landbruget.
Også i 30’erne blev Det frie folkeparti stiftet, senere Bondepartiet, som får fem mandater i Folketinget.
Begge partier er med til at fremme samarbejde med tyskerne og ´derfor slipper danskerne efter sigende så billigt under krigen; Flæsk til tyskerne, fred til danskerne.
Det danske arbejdsmarked efter befrielsen
I efterkrigstiden begynder eksporten igen til England, men priserne på smør, svinekød og oksekød er nu meget lavere.
Samtidig har bønderne ikke haft mulighed for at investere i traktor, og mekanisering er gået helt i stå.
ønderne havde ikke mulighed for at investere i traktor, da økonomien hos landbefolkningen stadig ikke helt var på plads.
I 1945 havde 4% af dansk landbrug adgang til en traktor. Landbruget krævede derfor mange hestekræfter og mandemuskler, for at holde landbruget i gang året rundt.
Skriv et svar