Arbejdsløshed | Analyse | 10 i karakter

Opgavebeskrivelse
Opgave 1
- Sammenlign på baggrund af bilag 1 udviklingen i beskæftigelsen og i Arbejdsløsheden. Forklar med inddragelse af bilag 2, hvorfor beskæftigelsen stiger mere end arbejdsløsheden falder.
- Forklar med udgangspunkt i 2019 forskellen på den registrerede ledighed og AKU-ledigheden

Opgave 2
- Forklar hvilke mismatch-problemer, der fremgår af bilag 3 og 4.
- Analyser med brug af U/E diagram, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser mismatch-problemerne kan medføre. Kom herunder ind på:

Opgave 3
- Redegør kort for de forskellige arbejdsmarkedspolitiske instrumenter
- Institutionelle faktorer
- Påvirkning af arbejdskraftudbuddet
- Påvirkning af arbejdskraftefterspørgslen
- Mobilitetsfremmende foranstaltninger
- Analyser og gruppér på den baggrund de forskellige arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der fremføres i bilagene 3 til 8

Opgave 4
a) Udvælg 3 - 4 forskellige tiltag, og forklar, hvordan de kan bidrage til løsning af mismatch-problemer på arbejdsmarkedet
b) Diskuter afslutningsvis konsekvenserne for bl.a.:

- Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige
- Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige
- Flere folk på arbejdsmarkedet får ledigheden til at stå stille

Bilag 3
- Nyuddannede akademikere går glip af de andres jobfest
- Gode indspark
- Partnerskabet er dog fortsat kun på tegnebrættet.
- Det er positivt, mener DI.
- »Velmenende, men ineffektive«

Bilag 4
- Ufaglærte er de mindst tilbøjelige til at tilegne sig nye kompetencer
- En samfundsopgave
- Skab bedre overblik

Bilag 6
- Vi mangler arbejdskraft - men østeuropæerne flygter
- Kamp om arbejdskraften

Bilag 6
Virksomheder sulter efter ingeniører. Alligevel pakker internationale kandidater kufferten
- Flere studiepladser til ingeniører
- En god forretning for Danmark

Bilag 7
Der skal skaffes mere arbejdskraft - her og nu
- LEDER.

Bilag 8
Debat: Liberal Alliance bakker op: Kristian Jensen har helt ret - der er fortsat stort behov for reformer

Uddrag
Hvis vi kigger på arbejdsløsheden, kan det ses på grafen at ledigheden ikke falder i forhold til at beskæftigelsen stiger.

Arbejdsløsheden holder sig altså på et rimeligt stabilt niveau. De 3 begreber der spiller ind i grafen, er AKU-ledighed, bruttoledighed og nettoledighed.

AKU-ledigheden indebærer alle der ønsker at arbejde dette vil sige de registrerede ledige og andre uden job, der er jobsøgende efter eget udsagn.

Det skal altså være folk, der er helt uden arbejde, de skal kunne stå til rådighed for et job inden for de nærmeste to uger og samtidig have været jobsøgende aktivt inden for de sidste fire uger.

Nettoledige er de registrere ledige, der ikke er i aktivering og bruttoledige er alle registrere ledige inklusiv dem i aktivering.

Beskæftigelsen stiger mere end arbejdsløsheden falder grundet at der er flere folk på arbejdsmarkedet: Grunden til at dette sker er blandt andet en stigen pensionsalder

og at flere udlændinge kommer til Danmark og arbejder. Arbejdsstyrken ligger på omkring 104.300 personer. Dette er altså folk hvis arbejdskraft er sat til rådighed for arbejdsmarkedet.

---

Trods et langt opsving er ledigheden blandt nyuddannede akademikere stadig høj. Det vil paraplyorganisationen Akademikerne nu lave om på med ti forslag.

Beskæftigelsesministeren kalder det for et godt indspark, mens tænketank stiller sig kritisk over for forslagene.

Efter syv års fremgang, hvor arbejdsløsheden bare er raslet ned, og flere virksomheder har meldt om problemer med at finde arbejdskraft, har særligt én gruppe fortsat vanskeligt ved at finde arbejde.

Antallet af ledige dimittender fra landets universiteter er siden 2013 vokset fra 4.000 til 6.000 personer, og hver femte nyuddannede akademiker er fortsat ledig 26 uger efter at have afsluttet uddannelsen.

Den situation bekymrer både fagbevægelse, politikere og erhvervsorganisationer. »Det er ærgerligt, at der for nogle skal gå så lang tid, fra at man er blevet uddannet, til at man får sit første job.

Det er et spild for os allesammen,« siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer med i alt 425.000 medlemmer.

Lars Qvistgaard mener ikke, at den høje dimittendledighed skal løses ved at presse nyudklækkede akademikere ud i ufaglærte job.

Derfor kommer Akademikerne nu på banen med ti forslag til initiativer, der skal gøre op med problemet.

Forslagene fra Akademikerne kræver et bredt samarbejde på tværs af uddannelses-og beskæftigelsessystemet.

Derfor har organisationen netop sendt et forslag til både beskæftigelsesministeren og uddannelses-og forskningsministeren om

at der etableres et partnerskab på tværs af ministerier, erhvervsorganisationer, a-kasser og universitetsverdenen.

Der er i det regi, at de ti forslag skal videreudvikles og implementeres, mener Akademikerne. »Hvorfor skal nyuddannede i en tid, hvor der er højkonjunktur

og virksomhederne efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft, gå så lang tid, før de får deres første akademikerjob? Det spørgsmål har været udgangspunktet for vores forslag,« siger Lars Qvistgaard.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu