EU, Brexit & arbejdsløshed | Samfundsfag

Opgavebeskrivelse
1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem arbejdsløshed og politisk tillid?

1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre vedrørende den engelske Brexitafstemning, som kommer til udtryk i tabel 3. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Hypotese 1: Lavtuddannede ønsker i højere grad af forlade EU i modsætning til højtuddannede, da de lavtuddannedes arbejdsmuligheder trues af arbejdskraftens frie bevægelighed.
Hypotese 2: Unge i Storbritannien har en større tendens til at ville forblive i EU i modsætning til de ældre, da de unge er opvokset med et EU og et multikulturelt samfund.
Hypotese 3: Unge studerende i Storbritannien har en større tendens til at ville forblive i EU, da de opnår flere muligheder for at studere i udlandet under bedre vilkår.

2. Sammenlign synspunkterne i bilag 1, 2 og 3 på, hvilke udfordringer EU står over for, og hvordan de kan løses. I sammenligningen skal du anvende relevant viden om europæisk integration.

3. Diskutér, hvordan problemet med ”det demokratiske underskud” (bilag 4) i EU kan løses. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet (bilag 4, link), og du skal anvende viden om EU og demokrati samt supplerende materiale. Angiv kilde for supplerende materiale.

Uddrag
Bilag 1 er et uddrag fra en artikel ved navn, ’Vil regeringen kurere EU-sklerosen’, bragt i Berlingske d. 18 november 2017. Artiklen er skrevet af Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, og Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen, hvor de især påpeger at det som EU har opbygget gennem de sidste 50 år, er ved at bryde sammen, grundet den kontinuerlige udvikling de har gennemgået.

De mener at EU står over for to centrale udfordringer, hvor de først og fremmest nævner ”Derfor er der behov for et nyt sæt spilleregler, der kan vitalisere fælleskabet”. Med det mener de at den folkelige forankring af samarbejdet skal styrkes, lige så styrke, samt slanke, samarbejdet hvor der er grænseoverskridende udfordringer.

Som den anden centrale problematik mener de at det økonomiske område også skal styrkes og udbygges, da de skriver at befolkningen og de små lande er koblet af samarbejdet, og det i stedet er Frankrig og Tyskland som står for de endelige beslutninger.

Bilag 1 fremsætter et neofunktionalistisk syn på den europæiske integration, altså at vi skal gå mod føderalisme og dermed overstatsligt arbejde, ved at de skriver at der skal skæres ned på kommissionsmedlemmer og at der skal dannes en traktat der skal give fælles regler og sanktioner mod dem der ikke følger disse.

I bilag 2 ser vi et mere negativt syn på føderalisme og et neofunktionalistisk samfund. Pia Kjærsgaard (DF) og Morten Messerschmidt (DF) skriver i et uddrag fra artiklen, ’Vejen til helvede…’, som er bragt i Berlingske d. 14 juni 2013, først og fremmest, at der er klare grænser for hvor meget EU kan udvides.

Endvidere skriver de at den helt store problematik ville være EU som føderation, men at det samtidig ikke ville kunne lade sig gøre grundet den store forskellighed blandt landende i EU.

De skriver eksempelvis: ”For mennesket er ikke en computer som blot ved at ændre styresystem kan ændre adfærd”.

Modsat bilag 1 mener de i denne artikel at samarbejdet indenfor EU skal nedjusteres, især på det økonomiske område. Altså mener de at EU-samarbejdet skal holdes på et mellemstatsligt grundlag, hvilket også er ensbetydende med intergovernmentalistisk holdning til europæisk integration.

Dette betyder at der ses negativt på føderalisme og EU skal forholde sig som en international institution.

Ligesom bilag 2, så er bilag 3 også kritisk overfor en udvidelse af EU og har tilmed et negativt syn på føderalisme Dette bilag er også et uddrag fra en artikel der er bragt i Jyllandsposten d. 29 oktober 2012 og skrevet af Nikolaj Villumsen (Enhedslisten).

Han skriver at føderalismen vil føre til mindre demokratisk legitimitet og større økonomisk ulighed. Eksempelvis skrives der i artiklen: ”For det første kommer samarbejdet til at rykke sig i en endnu mere udemokratisk og centraliseret retning”.

Dette sker da nationale parlamenter mister deres økonomiske og demokratiske indflydelse, og i stedet skal, ’teknorater’, som han selv beskriver det, stå med det endelige ansvar. ”EU’s nedskæringspolitik har de seneste år ført til massearbejdsløshed, sociale spændinger og risiko for reel recession” skriver han i artiklen er konsekvensen af den politik som finansunionen skal cementere.

Her stiller han sig også kritisk overfor at EU skal have større og mere indflydelse som helhed. Endnu et tegn på sammenhængen mellem bilag 2 og 3, men stadig med et lidt forskelligt indhold og udgangspunkt.

Bilag 2 fokuserer meget på føderalismen ift. kultur, mens bilag 3 fokuserer mere på det økonomiske perspektiv i EU-samarbejdet.

Derfor lyder Nikolaj Villumsen’s løsning på problemet også anderledes, da han skriver at man på national vis skal give forslag til et bedre samarbejde, som giver plads til velfærd og respekterer folkestyret. Det betyder faktisk også at han europæisk integration, men en integration der skal ombygges, således at føderalismen ikke indtræder.

Sådan får du adgang til resten af materialet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her