Arbejdsløshed i Danmark | Skriftelig opgave

Indholdsfortegnelse
2. Sammenligning:
3. Notat:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeg vil sammenligne de syn på arbejdsløse, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen vil jeg anvende viden om ideologier og forholdet mellem struktur og aktør.

I henholdsvis bilag C1, C2 og C3 fremgår tre forskellige synspunkter på arbejdsløse, der befinder sig i Danmark.

De tre bilag demonstrerer forskellige fortolkningskampe og syn på arbejdsløshedens eksistens og stigning, hvilket har rejst adskillige samfundsmæssige spørgsmål, netop om hvordan man skal gribe arbejdsledighedskrisen an.

Bilag C1 og C2 er stort set uenige på alle parametre i anskuelsen af, hvilke årsagssammenhænge der gør sig gældende for arbejdsløse, og hvilken rolle velfærdsstaten skal spille i dette.

Henning Jørgensens udtalelser understøttes af den socialdemokratiske ideologi, hvorimod Alex Vanopslagh’s, af den liberalistiske idelogi.

I et interview på P1 Brinkmanns briks, nævner lektor Henning Jørgensen, at de ledige ikke alene er ansvarlige for deres arbejdsløshed.

Han mener at de ledige kan have socialpsykologiske problemer såvel som helbredsmæssige, hvilket resulterer i, at alle ikke er lige ressourcestærke.

Modsat en liberalistisk tankegang, hvor en hver mand er sin egen lykkes smed, mener Jørgensen kun at dette er muligt, hvis man har ressourcerne og forudsætningerne til det, hvilket ikke altid er noget vi selv bestemmer.

Han nævner at systemet bør indrettes således at man tager højde for det enkelte individ, om hvor vidt man har at gøre med en ressourcestærk- eller svag person.

Derudover anerkender han at systemet skal operere som trædesten, for de, der må have brug for det, hvilket trækker tråde til det socialdemokratiske menneskesyn:

tankegangen om frihed, lighed og solidaritet - at mennesket kan have brug for hjælp til revalidering eller anden støtte fra det offentlige.

Alex Vanopslagh, leder af Liberal Alliance, udtaler sig i Jyllands-Posten under overskriften ”Ja - Danmark er et land med fattigdom og armod”, at arbejdsløse fralægger sig deres personlige ansvar og påtager sig en offerrolle for alskens omstændigheder.

Modsat Jørgensen, mener Vanopslagh at velfærdsstatens generøsitet er skyld i den stigende arbejdsløshed og er et resultat af åndelig fattigdom og armod.

Derudover nævner han at velfærdsstaten har forvandlet os til passive individer, der overlever gennem offergørelsen af os selv samt det, velfærdsstaten kan tilbyde os.

Vanoplsaghs udlægninger af synet på arbejdsløse, bygger i store træk på liberalisme, hvor man ønsker en lille velfærdsstat og tror på at individet i sig selv, er handlekraftigt og stærkt.

Ifølge Vanopslagh, forhindrer velfærdsstaten individet i at være selvstændigt og er i virkeligheden skyld i, at nogle mennesker ’vælger’ at leve et liv på offentlige ydelser.

Forskellen på henholdsvis Jørgensen og Vanopslagh er altså, at deres menneskesyn understøttes af vidt forskellige idelogier.

Jørgensen, af den socialdemokratiske, mener at det offentlige skal fungere som et sikkerhedsnet, der med vingernes tryghed, skal kunne gribe os når vi falder.

Hvorimod Vanopslagh, som har en liberalistisk idelogi, mener at det enkelte individ har pligt til ansvar for eget liv og at mindst mulig statslig indblanding vil tvinge de arbejdsløse, til at udfolde sig på arbejdsmarkedet.