Indledning
Kroppen er gennem tiden altid blevet bedømt ud fra samfundets målestok. Som fx et arbejdsredskab, der kan udfylde en funktion på arbejdsmarkedet, symbol på status eller som et ideal for andre. I dag er de sociale medier en mulighed for at præsentere kroppen, så alle kan se med, kommentere og vurdere.
Kroppen kan endda blive et projekt i sig selv, hvor den kropslige selvfremstilling er central for den enkelte identitet. Men kan kroppen blive et problem, hvis man så at sige oplever at falde uden for samfundets accepterede normer? Minidokumentarserien Tykke Ida af Rikke Maria Mandorf(2019) og langdigtet Nike af Caspar Eric (2015) er begge eksempler på, hvordan afsenderen påberåber sig ret til en plads i samfundet, selv om man er anderledes udenpå.
Med forskellige virkemidler undersøges sammenhængen mellem selvtillid og kropsfremstilling.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tykke Ida er en DR3 dokumentar, der handler om Ida, som altid har haft det svært pga. sin overvægt. Det er en performativ dokumentar, fordi der lægges vægt på subjektets oplevelse, forståelse og erindring.
Men den performative dokumentarfilm er ikke kun en gengivelse af en ren og uspoleret virkelighed, da Mandorf er afsenderen af denne dokumentar og har dermed styringen over redigeringen af kvindeaktivisten Ida Ruds hverdag, og hvornår hun siger noget og hvornår lyden indtræffer i de forskellige sekvenser.
Instruktøren skaber sammenhænge og små historieforløb på klippebordet og bearbejder på den måde virkeligheden, hvilket passer perfekt på Tykke Ida.
(0:37-0:55) Som det fremgår af teksten, anlægger den en ufølsom og ufiltreret tilgang til emnet og forsøger at give os et indblik i at være anderledes: (0:05- 0:30) med en intro, hvor vi får et indtryk af Ida som fri og i harmoni med sin krop - også i undertøj. Dette giver et autentisk og råt udtryk.
I selv samme klip bliver der lagt udtryksfuldt underlægningsmusik ind over for at give et indtryk af den stemning vi befinder os i.
Frihed og selvtillid. Underlægningsmusikken er med til at afspejle hendes humør og leverer budskabet om kropsaktivisten (2:00) ”Powerwoman” bliver afspillet og understreger den selv samme selvstændige kvinde.
Skriv et svar