Indledning
Året efter, i 1936, opsagde Hitler Locarnoaftalen og sendte tyske styrker ind i det demilitariserede Rhinland, hvor de ifølge Versaillestraktaten ikke måtte være. Heller ikke her reagerede hverken Frankrig eller Storbritannien.
Medvirkende hertil var Italiens erobring af Etiopien i 1935-36.
I 1936 proklameredes ”Berlin-Rom-aksen”, en alliance mellem Tyskland og Italien.
Hitlers indtog i Østrig, hans fødeland, blev et triumftog, og ved en folkeafstemning accepterede østrigerne ”Anschluss”.
En fri og demokratisk folkeafstemning var det ikke, men både samtidige iagttagere og eftertidens historikere er forholdsvis enige om, at hovedparten af østrigerne rent faktisk hilste sammenslutningen med Tyskland velkommen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Krigens tredje fase fra juni 1940 til juni 1941. I denne fase var det ikke kampe på landjorden, men i luften, der var afgørende for krigens gang.
Tyskland drømte om en invasion i England, men det forudsatte, at man kunne kontrollere farvandet mellem Frankrig og Storbritannien længe nok til at sende en stor invasionsstyrke i land.
Med krigens fjerde fase – juni 1941 til februar 1943 – begik Hitler formentlig sin største strategiske fejl. Uden at have opnået fred med Storbritannien gik han d. 22. juni til storangreb på Sovjetunionen.
I lyntempo rykkede tyskerne frem mod Leningrad, Moskva og Kaukasus, men det lykkedes ikke at erobre Moskva.
Hitlers anden strategiske fejl var at erklære USA krig efter japanernes overfald på den amerikanske flådebase på Hawaii, Pearl Harbour, d. 7. december 1941.
Den femte fase fra februar 1943 til juni 1944 var – ligesom den foregående fase – præget af krigen mellem Tyskland og Sovjetunionen. I denne fase blev de tyske styrker i Sovjetunionen langsomt, men sikkert trængt tilbage.
Den afsluttende fase i krigen i Europa begyndte med briternes og amerikanernes landgang i Normandiet d. 6. juni 1944.
Amerikanernes og briternes luftbombardementer af tyske byer tog voldsomt til i løbet af 1944 og kulminerede i 1945. De største tyske byer blev lagt i ruiner.
Det sidste år af krigen frem til den tyske kapitulation i maj 1945 var kendetegnet ved et stadigt tysk tilbagetog på begge fronter, indtil russerne d. 2. maj erobrede Berlin.
Tysklands totale kapitulation fulgte d. 7. maj 1945. Dermed var den tyske stat ophørt med at eksistere. Det tyske samfund blev fra 1945 til 1949 styret af de sejrende staters militær: Sovjetunionens, USAs, Storbritanniens og Frankrigs.
 
        
Skriv et svar