Indledning
Hvor meget fylder vores opvækst i vores udvikling som mennesker? Er vi fuldkommen bundne af hvem vores forældre er, hvad de er og hvordan de tænker, eller kan vi helt uden forbehold vælge vores egen vej.
I romanen, Lykke-Per af Henrik Pontoppidan fra 1898 og filmen med samme navn instrueret Bille August fra 2018, følger vi Peter Andreas Sidenius’ rejse gennem livet.
Fra hans opvækst på præstegården, til hans liv i København som ingeniørstuderene, og da han indblandes med den rige jødiske Salomonsen familie, til han ender helt alene.
Historien skelner et tidsbillede i Danmark både i byen og på landet, og tager nogle af de centrale diskussioner, om arv kontra miljø og kirken op som er karakteristiske for det moderne gennembrud og naturalismen.
Selvom historien foregår i samme tidsperiode, som den er skrevet, kan dens centrale emner stadig overføres til livet i dagens Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Da Per flytter hjemmefra og tager til København for at studere til ingeniør, bryder han på samme måde som i det moderne gennembrud med denne slavemoral, som har præget hans opvækst og begynder at dyrke det positivistiske videnskabsideal.
Da Per skal til at rejse i filmen, fortæller hans far ham, at han havde sparet nogle penge sammen, Per skulle have haft, når han skulle rejse, men nu hvor han vælger at gå imod kristendommen og læse til ingeniør, må han ikke få dem.
De skændtes herefter, hvor man får tydeligt indblik i, hvor stor Pers foragt for og mostrid til kristendommen er.
I skænderiet gør faren meget ud af at fortælle Per, hvor dårlig en fremtid der venter ham, hvis han vender ryggen til gud, hvortil Per svarer: ”Når far sådan spår om min fremtid, så kan jeg fortælle, at jeg i det her hjem altid har følt mig fremmed og husvild.” (3,09 min.)
Skriv et svar